Brev:
Tilbageholder urin og afføring
Hej Helen,
Kan se at der er lang svartid lige nu, dog forsøger jeg at skrive til dig - har virkelig brug for et godt råd i forhold til at gribe vores situation helt rigtigt an!
Niklas er nu lidt over 3 år, en super velfungerende dreng - meget følsom, perfekt til at tale og er lige startet i børnehaven efter påske. Han har tacklet det fint, han kan stadig være lidt ked af at blive afleveret - men pædagogerne beroliger os med at han klarer sig fint, så snart vi er gået. Dette er umiddelbart det eneste nye som er sket for ham - han skal være storebror, men først til august. Så han kan ligesom ikke allerede være påvirket af det..
Problemet er, at han de sidste dage har vist en tendens til at holde på sin urin og afføring. Han bruger stadig ble - han har aldrig vist interesse for at smide den, og det er vores opfattelse at han heller ikke helt er klar over sammenhængen - han har dog enkelte gange sagt, at han gik ind på sit værelse for at lave i bleen - men han har aldrig villet sidde på hverken potte eller toilet - nærmere tværtimod.
I børnehaven har de dog forsøgt at sætte ham på toilet dagligt - og i de sidste par uger forsøgt at tage bleen af ham, efter sigende fordi han også gerne selv vil. Det har betydet utallige poser med vasketøj, fordi han faktisk dagligt har haft uheld - ikke med afføring, men med at han har tisset i bukserne.
Vi har selv kun en gang oplevet det samme, da vi var på ferie - og han iført kun badebukser gik rundt i vandkanten. Da tissede han også - og det resulterede i et meget ulykkeligt barn.
Vi har helt bevidst ikke tvunget ham til at sidde på toilet eller potte - alle har rådgivet os at vente til han var kommet ind i dagligdagen i børnehaven, men jeg tror simpelthen at han har haft dårlige oplevelser deroppe, fordi de gentagne dage har taget bleen af ham.
Nu holder han igen ...
... - så han på de seneste fire døgn har tisset 4 gange, nogle gange med meget stor smerte - jo selvfølgelig fordi blæren har været så udspilet at det har gjort ondt at give los og få den tømt.
Vi har søgt læge, de har sagt at det er gode tegn at han spiser og drikker, og ellers er tilpas når blæren er tømt - han har ikke under hele forløbet haft feber, og lægen har også tjekket at der ikke er bakterier i urinen. Dog skal vi ind med endnu en urinprøve snarest muligt så den kan sendes til dyrkning.
Det er tydeligt at han også holder afføring tilbage - men går ud fra det let hænger sammen? Han lavede 4 gange i lørdags, men havde forinden da ikke lavet i 4 dage og har ikke lavet siden. Fra i dag har vi sat i gang med Lactulose - iflg. råd fra lægen.
For os er det vigtigste nu at gribe sagen helt korrekt an. Skal vi fokusere så lidt som muligt på det? Skal vi tale med ham om det? Hvordan får vi bygget det sådan op igen, at han får et naturligt forhold til det?
Åh - det gør så ondt i hjertet, når man kan se at han lider - og man ved bare ikke om de kommentarer og det man siger til ham, af ham forstås forkert.
Lægerne er ikke så bekymrede - jeg synes bare ikke dette bør stå på for længe, vi er nødt til at komme videre herfra. Måske har du et par gode råd for, hvordan vi kan tackle det - og især hvad vi siger til ham, når han får ondt, når han løber trissende rundt fordi han skal tisse men ikke kan (som han selv siger) - og også når han har tisset, så vi ved hvad der vil være mest korrekt at gøre..
Værd at nævne er også, at lægerne har konstateret at det ikke er pga forhudsforsnævring, hvad vi nemlig først troede. Men alt er som det skal være - så burde ikke umiddelbart være noget fysisk som forhindrer ham i at tisse..
Jeg håber det er oplysninger nok - og jeg ser frem til dit svar.
Med venlig hilsen,
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. august 2024 | Sovevaner | 2 år, 8 mdr.
Svær putning til nat - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg skriver vedr. vores datter som nu er 2år og 8 måneder. Hun...
15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.