Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn selv - 2 år, 4 mdr.


8. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er meget meget fint at I sørger for at I begge forældre deles om putteritualet. Altså at den der ikke putter dynen omkring jeres datter og læser historie, sørger for at bade hende, skifte ble osv. så I begge er en del af det der foregår. Det vil gøre det langt lettere for hende at acceptere at I så skiftes til at være der, når hun skal overgive sig til søvnen.

Det lyder også helt rigtigt at jeres datter lige nu er ekstra tryghedssøgende. Det hører hendes alder og udvikling til. Det spiller her naturligt ind at du er gravid - den ændring mærker hun med det samme og der er ingen tvivl om at hun reagerer - også selvom den lille ikke er kommet endnu :)

Det er også sådan at børn netop i 2-3 års alderen ofte bliver bange for mørke og for små dyr - præcis som I også har oplevet i en periode, hvor hun pludselig var bange for f.eks. myrer. Det hører alderen til og I skal være opmærksomme på at hun naturligt har brug for at døren til værelset står åben, at der skal være en lille natlampe, når hun skal sove og at hun skal kunne høre at I er der, selvom hun ikke kan se jer.

Det er meget fint at I fortælle hende at I har noget praktisk at lave, men det lyder som om at det lige nu er for meget for hende, at I går. Jeg vil derfor anbefale jer at I stille jer i nærheden, så hun kan se jer og laver noget praktisk imens I kan se hinanden.

Tak vasketøjet med hen til hendes værelse, stil jer i døråbningen eller hvad der nu passer, og læg tøjet sammen der. Tag strygetøj, strygebræt, strygejern med og stil jer der og stryg tøj.

Det at hun kan se jer er vigtigt. Samtidig sender I nogle signaler om at det er sengetid nu og det I skal lave er kedeligt, der sker ikke noget spændende nu, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove. Samtidig kan I så tale med hende, berolige og betrygge "jeg er her skat, jeg står lige og stryger tøj, læg du dig ned, nat-nat" eller lignende, så hun hører at I er der, forstår hvad det er hun skal nu og føler sig tryg ved at lægge sig ...


Annonce

... ned - netop fordi I er der, og beroliger, betrygger og gør det I nu engang er nødt til at få gjort.

Stille og roligt skal I så igen begynde at gå til og fra, men prøv at have et formål med det som ikke handler om at hun skal sove. Det kan igen være at lægge tøj på plads i hendes skabe. At I lægger tøjet sammen i et andet rum og så henter og bringer I det rene tøj, som skal lægges på plads i hendes skabe og skuffer. Så kan I sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen", hvilket signalerer noget helt andet end "nu skal du lægge dig til at sove" og det er helt fint at have en holdning om at hun ikke behøver sove, men bare skal ligge og slappe af. Ikke presse hende, for ingen kan sove på kommando, men holde fast i at hun skal ligge i sin seng og slappe af i sin krop. Og så hele tiden gå tilbage til hende og holde det I har sagt I vil. Hun skal kunne stole på jer.

Det er helt fint at I nogle gange trækker tiden lidt, hvis hun i øvrigt ikke virker bange og utryg. Men svar hende, når hun kalder "ja skatterpige, jeg hører dig, jeg kommer igen" og når du så går derind så husk hende på "jeg skulle lige hente noget af dit tøj, så kom jeg som jeg sagde", så hun hører at hun trygt kan stole på det du siger og føle sig helt tryg ved, at når du har sagt du kommer igen, så kommer du naturligvis igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når hun protesterer mod at skulle sove i sin barnevogn, så handler det måske om at hun ikke er træt nok, så måske ville det hjælpe at putte hende senere.

Derudover tænker jeg at du jo gerne må sætte hende i barnevognen, lade hende kigge lidt på verden, evt. give hende lidt frugt at sutte på - måske en pakke rosiner hun kan sidde og pille ud af den lille æske - det kræver koncentration og trætter og så vil hun måske af sig selv lægge sig og falde i søvn igen. Hun skal naturligvis have sele på og du skal holde øje med hende, men du behøver ikke nødvendigvis at stå ved hende, når hun skal sove ... :)

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce