Svar: Ændring af sovemønster
Kære Elisabeth
Det er meget normalt at børn ændrer søvnrytme når de udvikler sig rigtig meget - og det lyder som om at jeres datter har været igennem et stort tigerspring, hvor hun både motorisk og mentalt har taget et hop ... :)
Derudover er det sådan at hun naturligt ikke "vil gå glip af noget" og derfor heller ikke sove alt for meget. Hun har et indre drive, der holder hende igang, der skal ske nok og tiden skal ikke soves væk. Det er super vigtigt at du anerkender dette, men samtidig skal du naturligvis også hjælpe hende til at sove og få koblet fra - også selvom hun ikke altid viser behov for det. Modsat, skal du også aktivere hende og holde hende vågen, når hun har brug for det og ikke tolke hvert gab som træthed, men måske som kedsomhed ...
Så nogle gange kan det være udmærket at lade hende få ekstra stimuli, tumle mere med hende, aktivere hende både motorisk og mentalt, give hende mere mad, mad hun kan sidde med i hånden, gumle på, opbløde med spyt osv. fordi det også er med til at gøre hende træt på en anden måde og dermed også sikre hende en lidt længere og bedre søvn, når hun så sover.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider - og dog med ændringer - ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at sutte på, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9.30 - sover her ca 45 minutter.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Bades, ammes osv som vanligt og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover her dagens længste lur. Må meget gerne sove 2-2½ time
Eftermiddag ...
... 16-16.30: Ammes, suppleres gerne med lidt frisk frugt i hånden og evt. lidt frugtmos, vand af kop
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper, agurk eller andet, vand af kop. Udgangspunktet bliver nu mere og mere jeres mad.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet afhænger af hvorvidt hun kun har kunne sove 2 lure dagligt eller om hun har haft behov for en powernap sidst på dagen.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, ammes mere eller mindre i søvne - et drømmemåltid og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen og sover videre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved at indføre en amning sen aften (et drømmemåltid) så kan du være heldig at forlænge din datter søvn lidt og få hende til at sove lidt længere om morgenen, hvorved dagen kan starte senere og hun kan nøjes med kun en lur om formiddagen.
Samtidig vil dette flytte lidt på hendes rytme hele dagen igennem og en lidt længere middagslur kan være muligt, hvis hun har fået lidt flere måltider, mad i hånden, mere mos og derudover mælk inden hun så puttes til middagslur.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen kunne springe powernappen over om eftermiddagen - men sover hun stadig kortvarig middagslur vil hun naturligt have brug for den og det er så okay - du skal så være opmærksom på at det kan påvirke hendes tidspunkt for putning om aftenen på sigt.
Så jeg har altså her lavet en dagsplan, som er relevant for et barn på 6 måneder, som tager udgangspunkt i de fleste af dine angivne tider, men som også giver dig idéer til hvor du kan sætte ind med ændringer, for at få din datter søvnmønster til at hænge lidt bedre sammen for jer alle.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.