Brev:
Om at blive passet
Kære Helen!
Tusind tak for dit svar angående amning, skemad osv. :o)
Jeg skriver nu for at få nogen råd om pasning af den lille mand på nu 6 måneder.
Jeg er meget tæt knyttet til min lille dreng, og har siden fødselen været bange for at det skal ske ham noget... måske lidt mere end det der er normalt?? Jeg havde svært ved at lægge ham fra mig og var hele tiden bange for at han skulle dø/komme til skade, hvis han fx lå i barnevognen. Det skal så siges at han har aldrig fejlet noget alvorligt, og at mine bekymringer derfor kun har blomsteret i mit eget hovede af sig selv. Det er dog blevet bedre nu, selvom jeg stadig har svært ved at være væk fra ham og overlade ham til andre.
Han har et rigtig godt forhold til sin far, som så også er den eneste der har passet ham, selvom man måske ikke kan kalle det det, når det er hans far;o)
Jeg har kun været væk fra ham i nogen timer, foreløpig, og ikke så længe at det har været nødvendig at far skulle give flaske.
Problemet er nu at hans farmor meget gerne vil passe ham. For sin egen skyld, ikke fordi vi har udtrykket noget behov for det, men det kunne da selvfølgelig være dejligt at have noget tid sammen som par.
Jeg har svært ved at stole på farmor. Hun viser meget lidt respekt for mig og mine måder at gøre ting på. Hun respekterer ikke hvis jeg siger at jeg gerne vil have tingene på en bestemt måde, fx at hun gerne må give besked inden hun kommer på besøg og ikke bare valse ind døren uanmeldt og uden at banke på, eller at hun ikke må give hverken hunden eller en lille baby is, kage og slik.
Hun stiller hele tiden kritiske spørgsmål til mig, og jeg får en følelse af at hun ikke synes jeg passer mit barn godt nok. Men på den anden side er hun selv meget 'uforsigtig' med min dreng, og jeg har mange gange siddet med hjertet i halsen når hun tager ham op. Hun er meget urolig og flytter meget rundt på ham. ...
... Læser ikke hans signaler så godt, så hun ser ikke når han forsøger at fortælle hende at han ikke er vild med det hun laver. Når han er ved at begynde at græde, tror hun at han griner. Og når jeg siger at han er træt og skal putte sig, siger hun bestemt at det han hun se at han ikke er og tager ham fra mig for at lege med ham...
Da han var spæd gjorde hun ham meget stresset og han græd i timesvis efter hun havde været på besøg.... det var det samme hver gang, men aldrig noget ellers. Nu er han derimod meget mere robust, og bliver ikke stresset længere. Han er jo også stærkere i sin krop, så han kan holde til at hun ikke støtter hans hoved og at hun somme tider løber rundt på stuegulvet med ham dinglende mellem benene for at han skal 'sparke bold' med hundens lægetøj.....(suk :o()
Nå det var en MEGET lang forklaring, så det er vel på tide jeg kommer frem til spørgsmålet.
Jeg tænker på hvornår er det ok at få sit barn passet?
1. Hvor gammel og i hvor mange timer?
2. Hvornår er det ok at få ham passet hele natten, og vil du anbefale at jeg gør det selvom jeg ammer?
3. Vil det være ok at slet ikke få ham passet?
Jeg tænker at det kunne være ok at hun passer ham noen timer, men jeg har ikke noget behov for at være væk fra ham hele natten nu mens han er så lille. Men jeg synes det er svært nu mens jeg ammer, og jeg ved ikke om det vil være ok at hun giver ham flaske.
4. Jeg er bage for at gøre ham til en der slet ikke kan passes ude, og jeg har en veninde der siger at hun ventede for længe og fik først hendes dreng passet når han var 9 måneder, og det medførte at han efterfølgende var meget bange for at forælderne skulle gå fra ham i to uger bagefter, selvom han havde været godt tilpas under selve pasningen. Har det noget på sig??
Håber du kan hjælpe mig med denne lange smøre af bekymringer, forklaringer og spørgsmål....!
Kærlig hilsen
mamma til S.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.