Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om mad m.m.


9. juni 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng, håber at han har fået det bedre og er ved at være rask, når jeg nu svarer jer i dag ... :)

I skal udnytte at jeres dreng, har lyst til at putte i munden og gerne vil sidde med noget selv. Det er vigtigt at bibeholde dette og netop finde hans motivation ved at give ham mad i hånden. Jeg vil derfor anbefale jer, at I starter hvert måltid med at give ham mad i hånden at sidde med selv, som han kan gumle på, opbløde med spyt og sutte saften ud af.

Det har den fordel at det for det første stimulerer ham mundmotorisk, men det har også den fordel at det gør ham opmærksom på at det er spisetid og at han dermed bliver gjort klar og er mere parat, når skeen kommet. Mit forslag er derfor at han starter hvert måltid med noget i hånden og imens gør I så skemaden klar.

Når han efterfølgende skal spise, så er det vigtigt at I sætter jer foran ham, han skal sidde i sin høje stol og den der giver ham mad, skal sidde foran ham, få øjenkontakt og holde ham fast i at nu er det spise tid. Det gøres ved at verbalisere omkring maden og ved at lade ham spejle sig i jeres ansigt.

Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus.

Når han så alligevel forstyrres af noget eller har brug for en pause, så er det naturligvis helt okay, så følger I ham i det "nå skat, skal du have lidt at drikke" og så får han lidt vand og derefter er han så klar igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Der skal altså skabes interesse ved at starte måltidet med mad i hånden og derefter ved at motivere ham via jeres verbale sprog og mimik. Og ja - nogle gange føler man sig som en større ...


Annonce

... skuespiller, men det kan være nødvendigt i starten indtil han finder ud af, hvad det handler om og så må I skiftes - for måske den ene har bedre held end den anden :)

Derudover er det super vigtigt at maden er interessant og smager af noget og i en alder af 7½ måned må han få stort set alt hvad I spiser og det er vigtigt at maden tager udgangspunkt i jeres mad.

Det lyder som om at han har svært ved at kapere mad i grovere stykker eller mad som indeholder klumper og sådan er der børn der har det. Det betyder ikke at han ikke skal have mad i fastere konsistens, men det vil være rigtig godt, hvis I giver ham tingene adskilt. Så han ligeså stille lærer at det der kommer med en ske, skal mere eller mindre bare synkes og det I giver ham i munden med jeres fingre, skal tygges. Der er således ikke spor i vejen med at I giver ham blendet grøntsagsmos med skeen og så små hapsere af indmaden af en frikadelle ved siden af, hvis han bedre kan spise det på denne måde.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mad i hånden kan være ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper, agurk, en kartoffelbåd, kogte buketter af blomkål eller broccoli, blødere typer af frugt - som appelsinbåde, et stort modent jordbær, melon, både af blomme, fersken eller en meget moden pære. Han kan også få lidt smattet hindbær ind i munden, som han kan sidde og sutte lidt på :)

Og så skal I ikke fokusere på hvor meget der kommer ind, men i stedet fokusere på at det er rutinen omkring måltidet der er vigtig og at lidt er bedre end ingenting. Det er bedre at han spiser 4-5 skefulde til ½ dl. og holder dette i sig, end at han ender med at kaste op, fordi maden bliver for meget for ham. Han skal forbinde det at sidde ved bordet med noget dejligt og rart :)

Med hensyn til at pludre i stavelser, så er de fleste børn ofte 8 måneder inden de begynder på dette (nogle lidt før, men også andre lidt senere), så her har han altså lidt tid endnu ...

Rigtig meget held og lykke, håber ovenstående hjælper jer videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce