Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får man startet på renligheden?


10. juni 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Jane

Det lyder som om at jeres dreng så småt er igang, men stadig meget på begynder stadiet og det er ikke til at sige, om han når at blive renlig i sommer -det må tiden vise. Nogle børn kommer igennem renlighedsfaserne meget hurtigt, andre bruger måneder på det og ofte er drenge lidt senere renlige end piger. Så det er ganske fornuftigt ikke at presse på, men prøve at følge ham selv :)

Det er vigtigt at han kan holde sig tør i mindst 3 timer. Hvis han ikke er i stand til det, så er han fysiologisk slet ikke parat til at I kan træne renlighed. Prøv derfor at skifte hans ble med ca 3 timers mellemrum over et par dage, for at se om han kan holde sig tør så længe ...

Derudover er det sådan at renlighed har 3 faser:

1. Barnet registrerer at det har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.

2. Barnet registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".

3. Barnet når at sige til lige inden og løber med hjælp for at nå potte eller toilet i tide.

Når det kan være en idé at udnytte sommeren og tage bleen af barnet, så er det fordi det kan 'skubbe' lidt til faserne og give ham en opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår. Hvis han står i haven i et par badebukser og pludselig tisser så vil han naturligt kigge ned, han vil mærke vandet der løber, måske blive lidt forskrækket over det og I vil kunne sige "nu tisser du og på den måde hjælpe ham til at få en bevidsthed omkring det.

I kan så hente potten ud i haven så den er i nærheden og motivere ham til at mærke efter næste gang, så han måske kan prøve at sætte sig på potten, ...


Annonce

... når han skal tisse igen.

Men ellers er jeg ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt i selve renlighedstræningen. Jeg tror på at man kommer længere med den succesoplevelse det er at ha en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.

Derfor foreslår jeg at man indfører faste toilettider, så han følges på potte eller toilet på de tidspunkter, hvor vi andre også tisser normalt. Det vil sige det første når vi står op om morgenen, det sidste vi gør inden vi går i seng (med børn kan det ofte være i forbindelse med aftenbadet), inden vi kører op for at handle, løber ud for at lege eller lignende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han skal ikke spørges om han skal tisse, for så kan du være sikker på at han siger nej og tisser få minutter efter. I stedet skal du tage ham i hånden og følge med ham på toilettet og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så tisser I som en helt naturlig regel der gælder både for børn og voksne. Kommer der noget, så er det super flot. Er bleen tør, så er det super godt, så roses han for det, så kan bleen bruges igen (selv små dryp kan ikke mærkes i en ble) så bleen bruges som et par underbukser der trækkes op og ned. Og har han så tisset i bleen og den skal skiftes, så var det jo godt at han havde den på :) Fuldstændig ro på, ingen problemer der, så naturligt som muligt.

Og så skal han naturligvis selv vise interesse for samarbejdet, hvis han ikke selv virker motiveret, så må I vente og se om han ikke bliver klar senere hen :) De fleste børn bliver først renlige omkring 3 års alderen ...

Fortsat held og lykke med det projekt.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce