Svar: Problemer med at sove alene
Hej med jer
Det lyder ganske rigtigt som om at jeres dreng har haft et lidt specielt søvnmønster altid :)
I fortæller at han i dagplejen umiddelbart sover godt og også sover som man må forvente af hans alder. Det er hjemme I har flest udfordringer omkring søvn og så nu i gæstedagplejen. Det tyder på at han også et eller andet sted er meget afhængig af 'vane' og det han kender. Ud fra dit brev, så lyder det jo som om at søvnen hjemme altid har fået lov til at være meget fleksibel, I har indrettet jer efter hans behov og således også indstillet jer på at der var vågenperioder om natten, hvor I så skiftedes til at være på ham osv.
I dagplejen er der ikke "denne service", hvis jeg må formulere det sådan :) Her er andre regler, en anden måde at gøre tingene på og han føler sig tryg og rolig ved dette. Der er noget trygt ved den måde dagplejer tackler ham på, hvad det så end er hun gør ... Gæstedagplejer kan ikke det samme og det handler sandsynligvis om tryghed.
Også trygheden spiller nu ind hos jer om aftenen. Det er helt naturligt at han søger jer, gerne vil have jeres kontakt, have I bruger tid på ham når han skal sove. Det er jo det tidspunkt på døgnet, hvor han kan have jer 100% for sig selv, hvor han ikke skal dele jer med lillesøster og det er klart at han værner om dette.
Jeg anbefaler ikke at man sidder i stol på værelset uden at have kontakt med sit barn. Det kan meget let sende nogle forvirrende signaler til barnet "hvor sidder I der, I opfører jer mærkeligt" og det kan gøre at barnet ikke vil lægge sig til at sove, men i stedet ligger og holder øje med, hvad I foretager jer, hvad der sker.
Jeg anbefaler i stedet at man stiller sig i døråbningen eller lige uden for værelset, så barnet kan se en og så man kan kommunikere og at man så samtidig laver noget praktisk, simpelthen for at vise barnet at der ikke sker noget spændende nu, jeg har noget kedeligt der skal laves.
Han skal puttes som han plejer, ved at du er der, sidder hos ham, taler lidt om dagen, læser en godnathistorie osv. hvad du nu plejer at gøre, så han mærker at du er der for ham, hjælpes med at geare ned og sige farvel til dagen og når du så har læst og sunget lidt, hvad du nu synes er rimeligt, så må du vurdere om du skal blive siddende og holde lidt i hånd eller om du er nødt til at gå.
Hvis han lægger sig til at sove i løbet af 15 minutter mod at du sidder der, så er det super fint og godt. Men hvis han begynder at ...
... hoppe rundt i sin seng, søger underholdning, laver sjov og ballade, så er du nødt til at gå. Ikke skælde ud, men signalere at det altså ikke er legetid nu, men sovetid.
Han skal naturligvis beroliges og betrygges, have det godt med at være i sin seng og det får han netop ved at du opholder dig i nærheden og er tilgengængelig. Stil dig på hans værelse eller lige udenfor i gangen, hvor han kan se og høre dig - så du ikke går fra ham, så du er der, men så han samtidig lærer at ligge trygt og roligt i sin seng, fordi det er det han skal nu. Samtidig med at du stryger tøj, lægger tøj sammen eller hvad du nu laver, så skal du berolige ham og betrygge ham verbalt og fortælle hvad du vil have ham til "jeg er lige her, læg du dig bare ned ned", "Mor passer på dig, jeg står lige og ordner tøj, jeg er her, læg du dig bare og hvil dig lidt" osv.
Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til barnet om at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove. Barnet kan spørge ”er du der?” og man kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”.
Når han accepterer at ligge i sin seng og det er okay at ligge lidt, så går du frem og tilbage, med korte intervaller, gerne med noget praktisk som "jeg henter noget vasketøj, så kommer jeg igen" så du har et formål med at gå frem og tilbage, andet end formålet "du skal sove nu!" for ingen kan sove på kommando.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For selvfølgelig skal han være tryg og forbinde det at sove med noget godt, noget han kan se frem til, men det betyder ikke at du skal sidde/ligge hos ham i halve til hele timer.
I skal naturligvis sikre jer at han bliver puttet på et tidspunkt som er relevant og ikke for tidligt. Han skal være parat til at sove, når han puttes og I har en forventning om at kan falde i søvn.
Gennemsnitligt vil børn på 2 år have behov for at sove ca 12½-13 timer i døgnet. Det vil godt kunne være fordelt med 11 timers nattesøvn og 1-1½ times middagslur. Hvis jeres dreng sover mindre end gennemsnittet, vil han måske fint kunne klare sig med mindre og det er okay. Det er mere for at I samlet set ved, hvad I kan forvente, så hvis I har det bedst med at lade ham sove 3 timers middagslur, så skal I altså være forberedt på at hans nattesøvn måske kun være være på 9-10 timer og så er det naturligt at han enten går meget sent i seng eller vågner meget tidligt om morgenen ...
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.