Svar: Søvnproblemer i dagplejen

---

Kære MJ

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dreng og de ting I oplever :)

Det er jo altid svært at vide hvad der præcist foregår, når man ikke kan være til stede i dagplejen, det kan hverken I eller jeg ... men umiddelbart så synes jeg faktisk det lyder som om at kemien mellem jeres dreng og dagplejer ikke er særlig god og at forståelse for ham og hans behov ligger på et lille sted :(

Det at I har praktiseret co-sleeping, kan naturligvis godt give dagplejer nogle udfordringer, når han der skal lære at sove alene og uden nogen voksenkontakt - men det ændrer ikke på at hun opfatter ham som en belastning og en dreng med "dårligt humør der smitter de andre og skaber dårlig stemning" og hvad er det for noget med at hun skal "tysse på ham"? Hendes forståelse for ham, hans lille personlighed, det lille menneske han er, lyder umiddelbart til at ligge på et lille sted og det synes jeg faktisk er problematisk.

Nu har jeg jo kun jeres beretning at gå ud fra, men ud fra det I skriver, så tænker jeg faktisk at han måske burde være et andet sted og at løsningen hos jer er et andet dagtilbud. Spørgsmålet er så bare, hvad muligheder der er hvor I bor og hvor ...

---

---

... lange udsigter det har ...

Det er alfa omega at børn er trygge, når de skal sove og forbinder det at blive puttet med noget dejligt og rart. I må naturligvis gerne forsøge at putte ham i egen seng og skabe nye rutiner, hvis I har det godt med det alle tre - men det er ikke noget I skal. I skal gøre det som fungerer bedst for jer og som netop giver jer rolige nætter og rolig overgang til at skulle sove.

---

---

---

Han vil sandsynligvis godt kunne lære at sove på en anden måde i dagpleje eller vuggestue eller hvad I nu finder ud af, end han gør derhjemme, fordi hele situationen der er anderledes. Men det kræver naturligvis at den der passer ham ser ham og anerkender hans behov for at mærke at man er ham nær og at han ikke er ladt alene.

Han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til, hvor andre er, når han ikke kan se dem. Han forstår ikke at dagplejer eller I er lige ude på den anden side af væggen eller i stuen imens han her på værelset - den forståelse får de fleste børn først lidt af omkring 16 måneders alderen. Indtil da føler han sig forladt og alene, når man går fra ham.

Håber I kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---