Svar: Udvikling hos 4-årig
Kære stolte mor
Et kort spørgsmål, men også et meget bredt spørgsmål ... Jeg skal dog prøve at besvare det så kort og præcist som muligt :)
De fireårige børn er skønne børn, det babyagtige forsvinder, de virker pludselig lange og ja - mere som børn :) De opdager humor i denne alder, de fjoller, pjatter og begynder at elske vittigheder - de kan fjolle rigtig meget og nogle gange grine af ting, som vi andre har svært ved at se er sjove - men dejligt er det og det gode humør smitter jo altid :)
De har stadig svært ved at skelne sandhed og løgne og deres fantasi er stor, så børn i denne alder overdriver ofte og deres historier får lidt et ekstra tvist - ikke for at lyve, men fordi de er naturligt for dem at 'overdrive' lidt.
De prøver også grænser, nye ord kommer til - også grimme ord, ord som kræver at man som voksen skærer igennem og fortælle at sådan et sprog vil man ikke høre. De opleves også nogle gange svare igen - de behersker sproget anderledes og de bruger sproget på rigtig mange måder nu.
Socialt og følelsesmæssigt:
Børn i 4 års alderen elsker at lege, de vil gerne lege med børn dagen lang og de vil også gerne lege med de voksne, hvis de voksne ellers gider lege med dem.
De har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv.
De forstår enkle regler og kan også adlyde dem - nogle gange brydes regler naturligvis stadig.
De elsker at føle sig som en del af fællesskabet og kan godt lide at blande sig når de voksne snakker. De vil nogle gange gerne snakke 'voksensnak' og spørger tit ind til, hvad de voksne taler om, ler af osv. for at følge med og føle sig som en del af det der foregår.
De kan godt lide at vise ting frem - ikke for at prale, men mere for at vise hvad de har og hvordan det er hvor I f.eks. bor. Hvis der kommer legekammerater på besøg, så vil en fireårig godt kunne finde på at vise ting frem i huset, vise hvad I har derhjemme, vise gæsten rundt ...
... :)
De begynder at kunne udtrykke vrede mere verbalt i stedet for fysisk og stadig vil børn i denne alder have anfald af frustation. De kan også have mere kontrollerende anfald hvor de bestemt siger "jeg vil ha den nu!"
De kan føle meget intens vrede og frustration og virkelig føle at verden går dem imod.
Intellektuel udvikling:
Den 4 årige kan kende forskel på mindst og størst, kan genkende bogstaver og kan begynde at skrive sit eget navn. Barnet kender forskel på forholdsord som i, under og over.
Kan tælle til syv - men ikke altid i den rigtige rækkefølge.
Kan 6-8 farver og kender forskel på 3 figurer - cirkel, trekant og firkant.
Barnet kender til dagens rutiner og ved f.eks. godt hvad der skal ske inden man går i seng - børste tænder, tisse, nattøj på osv.
Taler i længere og mere komplekse sætninger, stille rigtig mange spørgsmål og begynder også at interessere sig lidt for de større ting i livet som hvad der sker når man dør og hvordan et barn bliver født.
Synger sange, kan sige rim og vrøvleværs og nyder ofte at sige netop vrøvleting.
Kan lære at sige sit navn, adresse og telefonnummer, hvis man arbejder bevidst på at lære barnet dette.
Er i stand til at følge to uafhængige retninger, f.eks. når man siger "du skal sætte koppen på bordet og tage din frakke på".
Forstår forskel på i dag, i går og i morgen (sove en nat, så skal vi af sted), men har ikke forståelse for kalendertid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fysisk / motorisk udvikling:
Kan spise med ske, gaffel og kniv
Kan selv tage tøj af og på og mestrer stort set selv også at knappe i og knappe op og at lyne.
Kan ikke binde snørebånd, men kan godt mestre velcro
Kan gå på en lige linje
Kan hoppe på den ene fod
Cykler på trehjulet cykel eller løbe cykel uden problemer. Enkelte børn begynder at kunne cykle på en almindelig to-hjulet cykel uden støtte i denne alder, men det er de færreste
Løber, hopper og kommer omkring små forhindringer uden større problemer.
Kan forme figurer i ler eller dej
Kan komme perler på en snor
Kan kaste med en bold og gribe en bold med begge hænder
Kan slå koldbøtter og klatre på en stige
Håber dette er hvad du skal bruge :)
Fortsat held og lykke med ham. Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.