Annonce

Annonce

Svar: Dårlig nattesøvn - 22 mdr.


20. juni 2010

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Det vigtigste når børn skal sove, er at de føler sig trygge og jeres datter er inde i en periode lige nu, hvor hun naturligt godt kan føle sig utryg, når hun skal sove.

Det er en utryghed som handler om at hun lige nu oplever verden større, hun oplever modstand i løbet af dagen - både modstand fra jer og fra andre børn. Hun oplever at få flere "nej´er" i løbet af dagen, I holder hende fast, fordi hun ikke må løbe ud på vejen, I stiller flere og flere krav til hende og opsætter flere og flere regler og også andre børn giver modstand - de skubber, bider, slår, tager legetøjet fra hende.

Hun oplever også mere og mere egne begrænsninger, der er så meget hun gerne vil og hun kæmper for at kunne, men stadig mestrer hun det ikke - ofte til stor frustration. Hun klatrer op, kommer højt op og oplever at det er svært selv at komme ned, hun løber, falder og slår sig ... I det hele taget er verden udfordrende.

I fortæller at hun går ud af sin seng og kommer ind til jer. Det fortæller mig at hun allerede har fået en juniorseng og det er naturligvis okay, det har I sikkert gode grunde til at vælge - men som udgangspunkt er hun måske lidt for lille til en åben seng, man kan godt forestille sig at jeres datter måske ville have været tryg ved at ligge i sin tremmeseng - netop i hendes lille trygge verden, som ville være i kontrast til den store verden hun lige nu oplever.

Det er synd at I skælder hende ud, for når hun søger jer, så er det et reelt behov for at være jer nær og når hun ender med at lægge sig foran døren, så er det fordi det er på den måde hun kan være tættest på jer ...

Det hjælper nogle gange at sætte sig på sengekanten og tale lidt om dagens forløb og alle de ting der sker og også nogle gange tale om det der skal ske. Ved at tale om dagens forløb, så får hun en masse tanker bearbejdet og vil derefter bedre kunne falde til ro. Man kan således godt, de aftener, hvor du oplever at hun har svært ved at give slip på dagen, sætte dig på sengekanten og tale lidt med hende om den dag I har haft. "Sikke en dejlig dag, så tog vi ud til mormor og så ..."

Jeg tænker at jeres datter simpelthen er fyldt så meget med indtryk og oplevelser at hun om aftenen ikke kan give slip og overgive sig til søvnen. Det kender vi også fra os selv - tankemylder og vi kan ikke sove. Så hjælp hende af med nogle af alle hendes tanker og se om hun så ikke falder roligere i søvn:o)

Derudover så tænker jeg også at I ...


Annonce

... skal betrygge og berolige hende ved at være i nærheden. Hun har brug for jer, brug for at mærke at I er der og det skal I anerkende, men samtidig også sende nogle signaler om at det er sengetid og ikke legetid nu.

Det kan man gøre ved at gå frem og tilbage med korte intervaller, så I går i 3 minutter, kommer tilbage, betrygger, beroliger, putter igen, kærtegner, taler lidt og går igen. Hele tiden vender tilbage, også selvom hun ikke græder eller protesterer, viser hende at I er der og passer på hende og at hun trygt kan blive liggende i sin seng og sove.

Men man kan også gøre det, at man opholder sig i nærheden, være på værelset eller lige uden for døren i gangen, så hun kan høre jer og se jer og derfor ved at I er der, men uden at I sidder tæt på hende.

Det er vigtigt at I her stiller jer og laver noget praktisk, som f.eks. at strygetøj eller lægge tøj sammen. Det at være i gang med noget praktisk signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til "jeg er lige her, læg du dig ned".


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Det kan altså være en god metode at benytte sig af til børn i jeres datters alder. I skal altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu. I skal samtidig vise hende at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge hende ved jeres tilstedeværelse, ved at være i nærheden og ved verbalt at fortælle hende, hvad der skal ske nu "læg dig ned, jeg er lige her". Netop det at hun selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at hun gør nu.

Tilsidst vil jeg lige sige, at I naturligvis skal sikre jer at hun er træt og parat til at sove, når I putter hende, - for ingen kan sove på kommando, så det er vigtigt at puttetidspunktet også er rigtigt :)

Rigtig meget held og lykke med hende, rigtig god sommer til jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce