Svar: Hvordan håndterer vi hendes utilfredshed?
Kære Nikkeline
Din datter er stadig så lille at hun reagerer meget lystbetonet og impulsivt og hun forstår ikke hvorfor hun ikke må lege med din pung. Hun synes jo den er spændende, hun ser du bruger den hver gang I er oppe at handle og hun vil bare rigtig gerne have fat i det hun ser du benytter dig af. Det er spændende at undersøge og det gælder uanset om det er din pengepung, din mobiltelefon, fjernbetjeningen eller andet, hun ser dig bruge tit :)
Med den alder hun har, er det begrænset hvad du kan gøre, for hun er stadig så lille at hun ikke forstår en forklaring. Derfor er det bedste at aflede hende og at tilbyde hende et alternativ, som er mindst ligeså interessant. Det kan være alt lige fra lidt at spise, en lille æske rosiner eller en rosinbolle fra bageren, som hun kan sidde og pille i, til at du begynder at synge, hoppe og gynge lidt med barnevognen, skubber til vognen, lader den køre, vinker, løber efter og tager fat i den igen, så hun mærker suset i maven osv.
I løbet af de næste par år, vil du opleve rigtig mange af den slags frustrationer og det er især i 1-3 års alderen at du virkelig vil opleve hendes temperament. Du skal naturligvis sige nej, når der er behov for et nej og så må du prøve at klare den frustration som det nej så medfører. Du kan ikke undgå frustration hos din datter og det er okay. Hun skal jo også lære at tackle det at blive frustreret. Det bliver vi alle en gang imellem og vi lærer jo på et tidspunkt at 'styre vores temperament', at tale om tingene i stedet for at ligge os ned og hamre i gulvet. At lære at tackle frustration hører med til at udvikle sig for til sidst at blive voksen. Og det er altså den første spæde start på denne læring som du oplever lige nu :)
Det er naturligvis vigtigt at du forsøger at ...
... finde ud af hvad det er hun gerne vil. At lytte til hende er alfa omega. Prøv herefter at genformulere det du tror er hendes ønske og den følelse du oplever hun har 'Du vil så gerne have en is og så bliver du bare så sur, når mor siger nej'. Det at sige det højt gør, at hun kan høre at du har lyttet til hende og har forstået hvad det er hun vil. Det er dog ikke ensbetydende med at hun får sin vilje.
Hvis man ikke lytter til sit barn, så virker det som at puste til ilden og adrenalinen i hendes lille krop pumper bare videre. Men hvis hun føler sig forstået, så kan hun også bedre falde til ro. Når du sætter ord på dine tanker omkring hendes følelser og siger det højt, så giver du hende også en mulighed for at rette dig, hvis du ikke rammer rigtig. 'Jeg er ikke ked af det, jeg er sur'. Naturligvis vil dette blive lettere i takt med at hun blive ældre og får mere sprog lige nu er hun slet ikke i stand til at formulere sig på den måde, men det kommer på sigt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Lige nu er det nogle gange nok bare at sige "ssåå skat, sååå, bliver du bare så ked af det, såååå" i et stille og roligt stemmeleje, så hun kan høre at selvom hun mister selvbeherskelsen, så gør du ikke. Du er fuldstændig rolig og fattet og du kan sagtens håndtere at hun lige nu har det svært. Hun spejler sig i dig, din ro smitter hende.
I nogle situationer behøver man ikke sige særlig meget. Her kan det være ganske udmærket bare at sætte sig ned på gulvet. Man kan enten med ord fortælle at man er der 'kom du hen til mor, jeg sidder lige her' eller også kan man bare være der og så kan hun komme til dig, når hun er parat. Stilhed og det bare at være, kan nogle gange være rigtig godt, for netop ikke at give 'brændsel til bålet'.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, forsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.