Svar: Søvn problemer - 17 mdr.

---

Kære Olivers forældre

Tak for brevet og de pæne ord om min hjemmeside - og især for jeres dejlige åbne og ærlige beskrivelse af, hvordan det har været hos jer de sidste måneder :)

Der er flere ting som spiller ind på Olivers søvn og det at han har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Og jeg vil meget gerne dele mine tanker med jer.

Jeg er fuld af forståelse for at I gerne vil lære Oliver at sove i egen seng på eget værelse. Det lyder også som om at I alle sover bedst på den måde og det er fint. Oliver har en alder nu, hvor han begynder at få lidt mere farefornemmelse. Når børn er omkring 1½ år, så sker der udviklingsmæssigt en del med dem, som både påvirker deres evne til at overgive sig til søvnen og som også påvirker deres nattesøvn.

At han har farefornemmelse betyder at han nu begynder at få lidt forståelse af at noget kan være farligt. Han er altså aldersmæssigt i en periode lige nu, hvor han sover mere uroligt, vågner op, græder, har brug for fysisk kontakt og nærhed for at sove. Børn i denne alder virker ofte generelt lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksens ben, virker måske lidt mere morsyge end tidligere og har ikke helt samme mod på omverdenden som de tidligere har haft.

Det handler om at han lige nu rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. Han går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for ham. Det at opleve verden stor, begynder at give ham bevidstheden om at noget kan være farligt. Jeres dreng ved godt, at han kan slå sig, når han løber og falder, at han kan klatre op, men han kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra ham osv.

Han oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til ham i løbet af dagen, han hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder I fast ham, når han f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børnene i vuggestue/dagpleje giver ham mere modstand, - de skubber til ham, tager legetøjet fra ham osv. Det er altså altsammen en spirende fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade ...

Dette medfører også en mental ændring, et øget behov for at kunne se jer for at vide at man ikke er alene og for at turde bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. En masse oplevelser dagen igennem som giver ham en uro, som gør det svært at lægge sig ned, når han skal sove og en masse drømme, som bearbejder alle oplevelser, når han sover og som gør at han derfor sover uroligt, smågræder osv. og næsten kan virke som om at han har mareridt nogle gange.

Det er en god idé at holde fast i de gode putteritualer I har, altså at han så vidt muligt puttes i egen seng og forventes at sove der om natten. Hold ham så vidt muligt i egen seng, betryg ham i at han sagtens kan sove der, at I er der, passer på ham osv. og hvis han så søger jer tidlig morgen og har brug for jer lige nu, så er det okay at han kommer ind og sover videre hos jer - synes jeg :)

Men når det er sagt, så behøver opvågningerne i løbet af natten ikke automatisk at medføre at han kommer ind i smørhullet og I må her prøve at få ham til at sove videre i sin egen seng, kun hvis dette ikke er muligt, så lad ham komme ind til jer - men når han så sover og I oplever at pladsen bliver for trang, så bær ham ind i egen seng igen. Netop det at han begynder at vågne i sin egen seng om morgenen kan godt have noget at sige i forhold til at sove hele natten i sin seng. Det kan derfor være en god idé at bære ham tilbage, når han sover rigtig godt og let kan flyttes.

Det lyder meget som om at jeres dreng har brug for ekstra tryghed og nærhed og masser af fysisk kontakt lige nu og det skal I naturligvis give ham - uanset hvad årsagen er.

Det lyder som om at jeres dreng i første omgang skal gøres tryg ved sin seng. Han skal forbinde stedet med noget rart og noget dejligt. Lige nu lyder det som om at han græder og protesterer med det samme I nærmer jer hans seng eller gør tegn til at han skal ned i den - og jeg er nødt til at sige til jer, at det godt kan hænge sammen med at han i ...

---

---

... en periode, har fået lov til at stå og græde i sengen og derfor har en erfaring med sig om at det at skulle sove og være i sin seng, ikke er noget særlig rart ...

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at de ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Det hjælper nogle gange til en god fornemmelse at give en kop mælk og en banan, det kan gøre at han forbinder sengen med noget rart og så kan I sætte jer ved siden af og læse en godnathistorie. Det gør ikke noget at han lige nu så får børstet tænderne først og får mælk og banan bagefter i sin seng, lige nu må trygheden ved sengen prioriteres :)

Det at I sidder der, han lytter til jeres monotome stemme osv. kan give ham en ro og få ham til at slappe af og ikke protestere helt så voldsomt mod sengen. Samtidig kræver I ikke at han med det samme skal sove, men mere at han bare er i sengen, finder roen. Det foregår således også lidt på hans præmisser og i hans tempo.

Efter godnathistorien, så vil jeg anbefale at I forsøger at putte ham ved at I sidder der lidt, betrygger ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, synger måske en lille sang, holder lidt i hånden osv. Hvis han lægger sig til at sove mod at man sidder hos ham, holder i hånden, kærtegner ham blidt - så er det givet godt ud. Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end 1 time med gråd og udmattelse.

---

---

---

Det kan også være at han slet ikke kan forholde sig til at I sidder hos ham og her kan det nogle gange være en rigtig god idé at tage strygetøj med på værelset eller står i gangen lige uden for døren, så han kan se jer og høre jer. Når man står og stryger så er man i nærheden - går ikke fra ham, kan tale lidt med ham (ikke for at underholde, men mere 'mor er lige her, kan du lægge dig ned og sove, nat-nat') uden at give ham for meget opmærksomhed og samtidig får man noget fra hånden på en monoton og dermed beroligende virkning. Derudover vil det at sige til ham at han selv skal lægge sig ned være en god ting, i forhold til at lære ham atter at sove i sin egen seng. Det har altså noget at sige at det er ham selv der gør det en gang imellem og ikke jer, der gentagende gange putter ham og han rejser sig igen.

I er nødt til at lytte til hvad det er han med sin gråd fortæller jer. Og det er meget vigtigt at I skelner jeres drengs gråd fra hinanden. Hvis han græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct.

Men hvis han småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er det okay at I går. Her skal I så bare betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på ham osv. så han ikke føler sig forladt. Man må her gerne gå frem og tilbage med ca 3 minutters interval og ikke forlænge tiden. Også gå tilbage til ham selvom han ikke græder, så han kan se at det passer, at I er der og kommer som I har sagt. Berolige på en sød og omsorgsfuld måde, kærtegne ham, hvad han nu viser behov for. Hele tiden gå frem og tilbage, så han ser at I er der, men så han oplever at I også rent faktisk mener han skal sove nu og så betrygger ham i det.

Eller alternativt være der i nærheden, betrygge og berolige ved at være der, uden at sidde hos ham - det kunne være en rigtig god løsning hos jer :)

Og så skal I naturligvis sikre jer at puttetidspunktet er rigtigt, at han kun sover en lur dagligt og kommer i seng på passende tid i forhold til dette - ingen kan sove på kommado, hverken børn eller voksne :)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---