Svar: Ferie og ophold udendørs
Kære Dorte
Din lille dreng må gerne være med udenfor og han kan sagtens tåle at komme ud :) Han bør dog ikke være i solen, men skal være under et skyggefuldt træ, en haveparasol, et solsejl eller lignende, så solens stråler ikke kan ramme ham.
Bomuldstøj er bedst, han skal kunne komme af med varmen og det kan være en god idé at give ham en bluse med langt ærme og et par tynde bomuldsbukser på. Hvis det er rigtig varmt, kan det være en god idé bare at bruge en bodystocking og måske lidt strømper på fødderne, hvis han virker perifert kold (mange børn får lidt kolde fødder og hænder, så kontroller altid ved at mærke ham i nakken).
Han må gerne ligge på et vattæppe, sine dyne eller lignende på græsset og vil nyde f.eks. at ligge og kigge på træets blade der bevæger sig i vinden. Du kan også bruge madrassen fra barnevognen på tæppet, så får du lidt ekstra isolering, hvis du skønner jorden stadig er lidt ...
... for kold :)
Det anbefales at man så vidt muligt holder sig indendøre mellem kl. 12-15 fordi solens stråler er skarpest der. Men generelt skal han jo slet ikke i solen. Solcreme og dækkende tøj kan være nødvendigt, hvis du går med ham i en bæresele og vær her også opmærksom på at han skal have en hat med skygge i både panden, over ørerne og i nakken. Han må gerne komme med ud, men tåler ikke solen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvorvidt han reagerer på de mange nye indtryk og om det bliver for meget eller noget han bare nyder - det må tiden vise. I må prøve jer lidt frem og se hvad der sker, hvordan han har det med det. Da han er født lidt før tid, vil han måske reagere mere voldsomt på det og det kan hurtigt blive for meget - modsat, så beskriver du også en dreng der gerne vil følge med og som faktisk nyder når der sker noget omkring ham. Så jeg synes I er nødt til at prøve jer lidt frem.
Rigtig god sommer og fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.