Annonce

Annonce

Svar: Tid til ny madplan?


26. juni 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maibrit

Ja de børn er det bedste vi har og det værste vi kan forestille os er, hvis der skulle ske dem noget :)

Børn der ammes skal fra 6 måneders alderen tilbydes jerntilskud dagligt. Det kan gives som dråber eller man kan købe smagsneutralt pulver, som kan drysses på f.eks. frugtmos. Jerntilskudet gives dagligt indtil barnet er 12 måneder gammel og det handler ikke om at din datter mangler jern lige nu, men om at give hende et jerndepot, så hun undgår at mangle jern i 2. leveår. Selvom du giver hende indmad, kø, havregrød og lignende som kan indeholde jern, så er det ikke nok til at dække hendes behov fremover :)

Når hun bliver 7 måneder vil behovet for skemad øges og mælkemængden sættes ned. Det vil ofte være passende at amme 4 gange dagligt og de fire amninger ligger ofte tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at amningerne om formiddagen og om eftermiddagen forsvinder og i stedet erstattes her med mellemmåltider, ofte lidt frugt (frisk frugt og frugtmos) og også lidt grød om eftermiddagen.

En plan for dagen til et 7 måneders barn vil derfor se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød (eller lignende), vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at blive ammet først

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres derudover med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun har taget.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med en kartoffelbåd, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende fra jeres aftensmad. Må meget gerne få ris med sovs, laks fra ovnen, kødsovs, indmaden af en frikadelle osv. Så hun får mere og mere af jeres mad, stadig i en konsistens som hun kan kapere og så også lidt i hånden selv at sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20 - igen varierer tidspunktet efter middagslurens længde

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Selvom børn ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden.

Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i den alder, hvor tænderne bryder frem, kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.

Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt...

Rugbrødsbjælker laver du selv - se i babykøkkenet her på siden hvordan. De er hårde på kanten men stadig bløde i midten og de fleste børn vil elske at sidde med dem, gumle på dem, opbløde dem med spyt osv.

Også blødere frugtbåde kan gives, det kan være ...


Annonce

... appelsinbåde eller både af blommer, ferskner eller lignende, som barnet kan sutte saften ud af og mere sidde og sutte på end tygge på :) Æblebåde er tilgengæld hårde og knækker meget let, så dem ville jeg ikke starte med at give mit barn.

Børn der sidder med noget i hænderne skal altid være under opsyn, for det kan ikke undgås af der kan bides et stykke af. Så det sker at børn får noget galt i halsen og derfor er din bekymring også relevant. Det er dog sjældent at det går så galt som du forestiller dig ... :)

Som udgangspunkt vil børn helt pr refleks hoste den mad op, som de får galt i halsen. Det vil naturligt være ubehageligt for barnet at hoste maden op, men det er en beskyttende refleks, idet det får maden op forrest i munden. Nogle gange vil barnet så synke maden igen, andre gange spytte det ud. Nogle børn hoster også så voldsomt at de ender med at kaste op ...

Det første du som mor skal gøre, hvis du oplever en situation, hvor dit barn "fejlsynker", er således at tage det roligt og se, om ikke barnet selv formår at hoste maden op. Hvis det en sjælden gang sker at barnet får sunket maden på en måde, hvor du mener barnet har brug for hjælp og du tænker at vejrtrækningen stopper, så må du igang med førstehjælp.

Hvis du er meget bekymret for dette, så kunne du overveje at tage et kursus. Helpan arrangerer blandt andet kurser til mødregrupper, så måske kunne I være flere mødre der var interesserede i dette ... der er sandsynligvis andre firmaer der tilbyder det samme, måske er der noget lokalt hvor I bor, det kan være værd at undersøge :)

Med hensyn til sammensætningen af hendes mad, så vil det være rigtig godt at hun i 7 måneders alderen får grød morgen og eftermiddag og grøntsagsmos frokost og til aften. På den måde sikrer du hende så stor variation som muligt.

Du må gerne købe grød og mos til hende og bruge det som supplement til din hjemmelavede mad. Men i takt med at hun bliver ældre skal hun naturligvis spise mere og mere som I andre. En måde at få hende mere og mere over på familiemaden er at kombinere det købte og det hjemmelavede. Du kan derfor godt lave lidt havregrød og komme det i hendes grød fra Beauvais om morgenen, så hun vender sig til havregrøden og spiser mere og mere af det og tilsidst kan undvære sin færdiglavede morgengrød. Og viser det sig så, at du har en pige som bare elsker grøden fra Beauvais, så fred være med det :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan på samme måde også prøve at kombinere lasagnen fra glas med lidt af din hjemmelavede lasagne og på den måde lære hende at få anderledes smag og konsistens ... :)

De fleste børn er 8 måneder før de begynder med rugbrødhapsere og mad i mindre stykker. Men maden må gerne i 7 måneders alderen gøres grovere og med lidt mere bid, ligesom den også gerne må varieres så meget som muligt.

Sundhedsstyrelsen taler om et vindue, som man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, 2005).

Jo mere du kan give hende nu, jo mere variation både i smag og konsistens, jo bedre er det faktisk :)

Jeg håber at jeg hermed er kommet godt omkring dine spørgsmål og at du er hjulpet videre på vej :)

Fortsat god appetit og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce