Svar: Min datter ikke den store spiser - 7 mdr.
Kære Vilmas mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker i døgnet og vil i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med 3 flasker. Når barnet bliver 10 måneder, vil man normalt skære ned til 2 flasker dagligt (= 400ml) som sikrer barnets behov for jern frem mod 12 måneders alderen.
Nu hvor Vilma bliver 8 måneder vil det derfor være fint at fjerne den ene flaske, så hun kun får 3 flasker dagligt og i stedet skal så indføres et mellemmåltid.
Når Vilma ikke spiser særligt store mængder, så er det sandsynligvis fordi hun har hele sit mælkeindtag liggende om dagen og hun drikker store mængder mælk i flasken. Det er helt naturligt at når mælken fylder i maven, så er der ikke særlig meget plads til anden og mere sufficient mad.
Jeg anbefaler normalt at man fjerner flaskerne om dagen først og bibeholder flaskerne på ydertidspunkterne - det vil sige aften, sen aften og tidlig morgen. Dette anbefaler jeg, fordi det netop giver plads til at barnet får både mad nok og mælk nok. Samtidig er det de færreste børn som kan undvære mælk/væske fra kl. 20 til 08 som hos jer - der går rent faktisk 12 timer, hvor Vilma ikke får noget at drikke - det er rigtig længe og de fleste børn vil ikke kunne klare dette ...
I skriver at Vilma kan og jeg kan naturligvis godt forstå at I sætter pris på dette og gerne vil bibeholde den rytme. Derfor er mit forslag at I følger denne plan:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Flaske og puttes til lur
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere, gerne med fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden.
Kan i 8-9 måneders alderen også tilbydes en lille smule tykmælk, A38 eller lignende med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys mv. Vand af kop.
Flaske undværes om eftermiddagen og erstattes af en lille smule surmælksprodukt i stedet.
Hvis hun stadig har brug for at sove her, må I putte hende til lur som I plejer
Aften 18: Familiemad, mere og mere udgangspunkt i det I andre spiser, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mos og også lidt i hånden som hun selv kan sidde med og gumle på, vand af kop.
Bad, flaske og puttes til natten ca kl 19.30 som nu
Som I kan se anbefaler jeg at I fjerner flasken om eftermiddagen først. Den erstattes af bidder af en bolle, ost og et surmælksprodukt.
Den næste flaske I skal fjerne, når hun bliver omkring 10 måneder, er så flasken om formiddagen. Jeg vælger at fjerne denne sidst, fordi der ellers vil gå endnu længere tid før hendes væskebehov dækkes og hun må godt lige være lidt ældre inden man forlanger at hun sover uden væske .. :) Ved at bibeholde flaske aften og inden middagslur får I også sikret hende en god ...
... middagslur og nattesøvn og jeg kunne forestille mig at det ville fungere godt for jer alle.
Vilma sover meget og lyder til at have behov for det lige nu. På sigt vil hun sandsynligvis kunne undvære sin 3 lur, hun vil evt. begynde at sove kortere formiddagslur, sove en lidt længere middagslur og tilsidst springe powernappen eftermiddag over. På sigt vil hun altså begynde at sove 2 lure dagligt. Det er mere for at forberede dig på at der nok sker ændringer i planen de næste par måneder :)
Vilma drikker også store mængder mælk. Og da jeg går ud fra at du også bruger mælk i madlavningen og også sikrer hendes væskebehov ved at give hende vand til måltiderne, så vil jeg foreslå dig at du begynder at skære mængden af mælk ned i hver flaske også. I 8-9 måneders alderen vil det være rigtig godt at hun får 600ml mme dagligt - det svarer til ca 200ml i hver flaske, - det er tilbuddet, så kan hun selv regulere det ind efter behov, så nogle dage drikker hun måske det hele, andre dage ganske givet lidt mindre. Men det gør ikke noget, at hun nogle dage måske kun drikker 150ml i flasken, for når der er mælk i maden, så tæller det også med i regnskabet.
Hvis hun f.eks. kun drikker 150-180 ml inden morgen/formiddagsluren i stedet for 230 som nu, så vil hun sandsynligvis også have en lille smule mere appetit til frokosten .... og på sigt skal denne flaske jo trappes ud og det vil være fint at gøre det ved netop at nedsætte mængden langsomt og på sigt i stedet indføre et mellemmåltid om formiddagen.
Flasken eftermiddag kan fjernes på en gang og erstattes af mellemmåltid i stedet, eller du kan skære den ned i mængde, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære den. Samtidig med at den skæres ned tilbydes så lidt at spise i stedet, så jo mindre mælk, jo mere rigtig mad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flasken inden middagslur og flasken inden putning om aftenen, kan fint indeholde 200ml hver, da det er de to flasker hun bør bibeholde til hun er 12 måneder gammel.
Som det er hos jer lige nu, skal Vilma indtage hele sit behov for både mælk, vand og rigtig mad i løbet af kun 12 timer. Hvor andre børn bruger døgnets 24 timer på at dække deres behov, så skal Vilma klare det på kun 12 timer - fra kl. 20 til kl. 08 ... Enkelte børn kan det, men de fleste kan faktisk ikke ...
Jeg er helt enig med dig i at Vilma ikke skal tvinges til at spise, det skal ingen. Det vil også være rigtig synd, når hendes appetit naturligt er nedsat, fordi hun spiser/drikker alt i løbet af dagen ... Hos jer er man derfor nødt til at se på mælkeindtaget om dagen og forholde sig til at det nedsætter appetitten, så tvang er ikke vejen frem, snarere at fordele måltiderne over 24 timer eller skrue ned for mælken, så der bliver bedre plads til begge dele - for hun har jo naturligt stadig brug for både mælk og mad :)
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.