Svar: Søskende jalousi - 21 mdr.

---

Kære jer i Norge :)

Tak for dit brev, dejligt at høre at det går stille og roligt fremad med den lille og at I som udgangspunkt trives ...

Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres datter får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror jeres datter går rundt med, så hun hører at I forstår hende.

Det er meget svært at være hende, det er meget svært at have en dobbeltrolle, som handler om at hun i forhold til sin lillesøster er stor, men i forhold til sin bror er lille. Jeres datter er jo igang med at finde sin nye rolle i familien, hun er igang med at finde ud af at være storesøster og øver sig i at finde sin plads i en familie på fire og hver torsdag og hver anden weekend, så kommer der så et tredie barn, som ødelægger dette for hende. Det at far søn på fire år kommer ind i familien, er meget meget svært for jeres datter at forholde sig til.

Prøv at forestille dig, hvis din mand have en elskerinde, en anden kvinde i sit liv, som skulle bo hos jer hver torsdag og hver anden weekend og i ferier. En rival til dig, som du tydeligt kunne mærke skulle være der, som han holdt utrolig meget af, havde det sjovt med, hyggede sig med, holdt om, kyssede osv. og du skulle finde dig i det ... Hvilke følelser ville det ikke vække i dig, hvordan ville du ikke reagere?

Det er faktisk lidt det samme I udsætter jeres datter for, når storebror kommer på besøg og flytter ind ...

Jeres datter reagere fordi hun:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at hun er den foretrukne

- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Det er meget vigtigt at tage søskendejalousi alvorligt, for det er helt reelle og meget stærke følelser der dukker op og det er vigtigt at I forstår dette og anerkender at hun har det, som hun har det.

Hun er stadig så lille, at det er svært at forklare hende særlig meget med ord, men så må I prøve at vise hende, med kærtegn, knus og kram, at der stadig er plads til hende - også selvom den 4 årig bror kommer på besøg. Hjælp hende også med at sætte ord på "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så hun føler sig forstået. Men samtidig skal I naturligvis også sætte grænser, så hun ikke får lov til at være ond ved sin bror - han skal jo også have ...

---

---

... lov til at være der og skal synes det er rart at komme.

Det er altså en balance mellem at lytte og anerkende de følelser hun har men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fem "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at skulle dele, men jeg vil ikke have du slår!"

Og så er det også rigtig vigtigt at I taler med jeres 4 årige dreng, for han kan ikke forstå, hvorfor hun reagerer som hun gør. Han vil sandsynligvis godt kunne stille spørgsmålet "hvorfor kan hun ikke li mig?" og det skal I naturligvis tale med ham om. Det er meget meget svært, hvis han hver gang han kommer på besøg skal stå model til hendes had og begge børn kommer til at lide voldsomt under dette.

I må overveje om visse konflikter kan undgås ved at jeres dreng har sine egne ting, som kun er hans og som kun kan bruges, når han er der. Når man er 4 år leger man naturligvis med legetøj som er anderledes end det man leger med, når man er 1½-2 år og det er vigtigt at jeres dreng kan have sine legeting i fred. Da legetøjet ofte er en kilde til problemer hos jer, så er det vigtigt at I laver regler omkring legetøj og at jeres dreng har ting, som kun er hans.

Selvom jeres datter bor hos jer hele tiden, så skal der også være plads til ham og hans ting, og det skal begge børn fornemme. Han er ikke kun en der kommer på besøg, han er en vigtig del af familien og han skal have lov til at være der.

---

---

---

I forældre er således nødt til at tale om, hvordan I signalerer dette og får kommunikeret ud, at sådan er det, samtidig med at I naturligvis skal anerkende jeres datters behov for at vide, at der stadig er ligeså meget plads til hende som altid.

I skal også overveje om jeres dreng kan have brug for at lave noget alene med jer og måske med baby - uden at jeres ældste datter er med. Fuldstændig ligesom hun også har baby for sig selv nogle gange, vil han jo sikkert også gerne det. Samtidig kan en af jer, så tage jer af hende, så hun også føler sig set og mødt, mærker at I er der, at hun ikke er glemt, men netop får noget alene tid med mor eller far.

Det kan altså være en god idé at overveje, hvordan I er sammen og om I behøver være sammen alle fem hele tiden eller om børnene kan have glæde af at have jer lidt hver især på skift. Hvis de ikke er sammen hele tiden, hvis de hver især mærker at de har en særlig plads, vil de måske også bedre kunne klare at være sammen, når det så er nødvendigt ...

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke til jer alle :)

Rigtig god sommer herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---