Svar: Flyve på ferie
Hej med dig
Det er dejligt at rejse med børn, men flyveturen kan naturligvis være lidt af en prøvelse, når man skal flyve i mange timer med en lille størrelse, der har svært ved at sidde stille :) Det plejer dog at gå uden større problemer :)
Med hensyn til propper i ørerne, så kan dette ikke undgås. Det ses ved opstigning, men især under landing - imens I er i luften er der sjældent problemer. Det er vigtigt at kunne trykudligne og det kan jeres dreng ikke med den alder han har, derfor hjælper det ham at synke. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at drikke noget eller sutte på noget ... Han er for lille til at kunne blæse i en ballon eller forstå en opfordring der får ham til at trykudligne i sine ører.
Det kan være en god idé at gemme "lidt ekstra lækkert" netop til landingen, som for det første kommer som en overraskelse og som også underholder lidt de sidste 15 minutter ... med lidt ekstra lækkert mener jeg noget han normalt ikke får og derfor vil være ekstra glad for og interessere sig for :)
Det kunne f.eks. være en brik-juice (hvis du kan finde det med under 100ml i ellers må de ikke medbringes) og/eller en lille pose vingummi af de helt små til 1-2 kr. Vingummi netop fordi han måske vil kunne sutte på dette, - tyggegummi og bolcher er han for lille til :)
Så vil det også være rigtig godt, hvis du kunne pakke en lille rygsæk som kun er til ham. Den skal indeholde en lille trøje, fordi det godt kan blive koldt i flyet og hvis han fryser, bliver han ked af det :)
Og så skal der være lidt forskellig underholdning. Det kan være et par små bøger I kan læse I undervejs, flapbøger er gode og helst en ny, han ikke kender. Det kan også være farver og lidt papir, som I kan sidde og tegne lidt på. Du kan tegne for ham og fortælle en historie ud fra det du tegner og han kan også prøve at tegne kruseduller på papir. Det er en god idé at det er farver og ikke tusch, når det er til flyet ...
Og så kan det også være en rigtig god idé at købe magnetisk legetøj, netop fordi ...
... det kan bruges i flyet. Man kan købe magnetiske puslespil, magnetiske tegneplader og lignende.
Man kan også købe fingerdukker, som man kan fortælle historie med og om undervejs og samtidig have sjov med at have på fingrene. Ikea sælger bla. fingerdukker billigt. Man kan også til børn i alderen 1-3 år købe stofspil, der er lette at pakke ned i en taske - "LibOo" hedder dette blandt andet og fås forskellige steder. Der er f.eks. et hus, et lægesæt og en "skydeskive" (måske lidt svært i et fly), hvor man kan lege rollespil med barnet.
Træpuslespil med store brikker og knapper, som man løfter op og sætter i kan være en idé. Man kan også købe sådan nogle små spil, hvor man skal finde det der passer sammen - hunden passer med kødbenet, bjørnen passer med fisken, musen passer med osten osv. Jeg har nogle gange set at de sælger noget sådan i Føtex ... måske også Krea har noget der kan bruges, det vil jeg tro :)
Det er altid en god idé at have noget nyt med, noget som han ikke har set før, fordi nyhedens interesse altid er stor. Derfor er det godt med en lille rygsæk, men lidt små overraskelser, små pakker. Det er generelt en god idé at pakke tingene ind, så går der også lidt tid med at få det ud af papiret ... :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være alt lige fra en lille pakke rosiner eller en mandarin - det tager lidt tid at spise disse ting og det er noget børn godt kan lide - til små stykker legetøj og her skal man så være lidt kreativ og medtænke at der i et fly er meget lidt plads og små dippedutter helst ikke skal falde alle vegne...
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé til leg og underholdning på flyet, ellers er det jo et spørgsmål om få lidt at drikke, lidt at spise,måske kan I få et tæppe af stewardessen og en lille pude og så få ham til at sove lidt af tiden væk ... Det afhænger også af hvad tid på dagen I skal flyve.
Prøv at holde så meget gang i ham som muligt når I er i lufthavnen, så han får brændt noget krudt af der og derfor er naturligt træt i flyet ...
Rigtig god flyvetur og rigtig god ferie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.