Svar: Rengøringsmidler
Kære Carina
Det er især en svær situation da du og din kæreste ikke er enige om, hvad er rigtigt at gøre.
I princippet er det rigtigt at man ikke kan forlange at andre mennesker skal lave deres hjem om, fordi man kommer på besøg med sit barn. Der kan være rengøringsmidler, eller fine glasvaser, som man helst så sat væk, og når man så kommer på besøg, så må det være forældrenes opgave at holde øje med at barnet ikke får fat i noget eller ødelægger noget.
Det kan selvfølgelig være belastnede at være på besøg et sted, hvor man 'hele tiden skal holde øje' og derfor egentlig ikke rigtig nyder besøget, men som regel er det jo kortvarigt man er der.
Problematisk er det dog, når din datter skal være der alene i længere tid og du føler dig utryg derved. Hvad skal der til, for at du føler dig tryg?
Et eller andet sted er det jo fint at dine svigerforældre har været så lydhøre at de har flyttet det hele ud i bryggerset, hvor din datter ikke behøver at komme. De ...
... lover også at holde øje med hende, så det er jo egentlig gode tegn. Men hvad er det du er bange for?
Det er naturligvis forfærdeligt hvis din datter får fat i noget rengøringsmiddel, hvilket også kan få katastrofale følger, men det ved din mand og dine svigerforældre vel også, eller tror du de er ligeglade?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tror det er meget vigtigt at I alle taler om tingene. Først du og din mand, så I ved hvor I står overfor hinanden og derefter sammen med dine svigerforældre. I skal tale om det ikke diskutere. Jeg tror det er meget vigtigt at du siger at I alle må kunne blive enige om at det vigtigste er at der ikke sker din datter noget og I holder jo alle af hende og vil hende det bedste. Netop når man vil hende det bedste, så er det også en god idé at fjerne ting, som kan være farlige for hende.
Du kan kontakte din sundhedsplejerske, som højst sandsynligt vil have nogle pjecer om sikkerhed i forhold til børn. Måske kunne I tage en snak ud fra dem.
Håber I finder en løsning.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S