Svar: Spørgsmål jeg aldrig får stillet!
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine rigtig gode overvejelser. Som du skriver vil en børnelæge kunne rådgive dig meget mere end jeg kan, omkring den problematik I oplever. Men ud fra den viden jeg har, så vil jeg give dig helt ret i, at der meget vel kan være en sammenhæng mellem manglende væksthormon, spisning, udvikling, ondt i benene og også astma.
Væksthormon gives normalt som indsprøjtninger og barnet skal stikkes hver aften. Tabletter eller mixtur dur ikke, fordi væksthormonet vil blive ødelagt af enzymer i mave og tarm. Jeg går ud fra at din datter er i behandling :)
Et barn der mangler væksthormon gennem længere tid vil ofte få problemer med sine blodsukre. Væksthormon er netop med til at regulere barnets blodsukker, sammen med andre hormoner i kroppen. Et stabilt blodsukker påvirker jo vores appetit og på den måde kan der godt være en sammenhæng her - men ligeså snart behandlingen med væksthormon er sat igang, så burde blodsukkerværdien blive normal.
Et barn der behandles med væksthormon kan også få et øget behov for stofskiftehormon, der dannes i skjoldbruskkirtlen. Det er ikke altid barnet kan producere nok og det kan så gives i form af mikstur eller tablet. Også stofskiftet spiller ind på vores appetit så også her må man formode at der kan være en sammenhæng ...
Børn der mangler væksthormon vil ofte også naturligt blive mere trætte i deres ben og muskler generelt. Igen skulle dette gerne ændre sig, nu hvor hun får væksthormon dagligt, men der kan altså meget fint være en sammenhæng mellem manglende væksthormon og trætte ben. Væksthormon virker på musklerne. Musklerne bliver stærke, og kroppen kan bedre klare hårdt arbejde.
Det lyder derfor som en helt plausibel forklaring at jeres datter på grund af manglende væksthormon også har haft en forsinket motorisk udvikling og at hun naturligt bliver hurtigere træt i benene, når hun bevæger sig rundt.
Nogle børn oplever, at de under behandling med væskehormon kan mærke det man kalder for vokseværk. Det gør ondt i knæ og underben - det er helt ufarligt, men kan være ubehageligt for barnet og kan naturligt igen ...
... gøre, at hun ofte hellere vil bæres og køres rundt ...
Din datter kan altså godt have ondt, præcis som du også husker du selv havde som barn (en arvelig faktor kan også spille ind her) og det skal man naturligvis ikke overhøre. Men samtidig skal I jo også finde en balance, for selvom hun er lille, så er hun jo stadig to år og dermed også i en alder, hvor hun prøver grænser og måske derfor nogle gange vil vælge den letteste løsning hvis hun får lov ... :)
I skal også være opmærksomme på at børn der behandles for væksthormon nogle gange får problemer med hovedpine. Det skyldes at der kan ophobe sig væske i kroppen og ofte vil man også se at barnet får lidt hævede fingre eller måske bliver lidt hævet omkring øjnene simpelthen på grund af væske.
At jeres datter klager over at hun har ondt i sine fingre, kan altså skyldes at der dannes væske og det strammer. Det kan du måske huske fra du var gravid, hvis du selv har prøvet at have vand i fingrene, kan du måske huske følelsen ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn der behandles med væksthormon kan også få problemer med hofteskred og hvis hun virker til at have ondt i sin hofte, så skal I kontakte børnelægen med henblik på ny vurdering.
At jeres datter har astma og er blevet behandlet for dette siden hun var 4 måneder gammel kan faktisk også godt påvirke hendes vækst ... Børn, som bliver behandlet med store doser forebyggende astmamedicin, som de indånder, vil i nogle tilfælde vokse lidt langsommere end deres kammerater. Det bekymrer mange forældre sig om, men hos de fleste børn vil den manglende vækst blive indhentet senere og de fleste børn der er i forebyggende astmabehandling, bliver ikke mindre som voksne - de vokser bare langsommere. Men en sammenhæng der, er der altså også.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, selvom jeg ikke er læge. Og så må du skrive dine spørgsmål ned og stille dem til lægen, næste gang I skal til kontrol. Jeg går ud fra at I er til kontrol jævnligt og du skal endelig spørge alt hvad du kan. Skriv det ned, så du husker det hele - det er kun godt at gøre det :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.