Svar: Ændret adfærd - 23 mdr.

---

Kære Helene

Tak for dit brev og tillykke med at du venter dig igen :)

Det er sandsynligvis både ændringer i hverdagen og din datters udvikling og alder, som spiller ind hos jer.

Udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med hende, hun nærmer sig nu 2 år og begynder at blive mere og mere bevidst om hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Hun er meget følsom og bliver meget ked af det, hvis hun får skæld ud, ligesom hun bliver pavestolt, når noget lykkes for hende og hun får ros. Hun begynder at få lidt skyldfølelse, når hun gør noget forkert, hun kan faktisk godt føle sig forkert. Det er derfor vigtigt at hun anerkendes og føler sig som den søde og dejlige pige hun helt sikkert er og bliver bekræftet i at hun er noget ganske særligt.

Hvorvidt hun allerede registrerer at der sker ændringer hos jer, fordi du er gravid er tvivlsomt - men måske gør du nogle ting ubevidst, netop fordi du nu er gravid, noget som hun fornemmer og derfor reagerer på. Måske er du plaget af kvalme, ligger mere ned, bærer hende ikke som du plejer eller måske begynder du at stille lidt flere krav til hende om at hun skal kunne og klare flere ting selv - måske ikke så bevidst, men fordi du jo ved at om nogle måneder, så er det vigtigt at hun er mere selvhjulpen. Sådanne ændringer kan hun naturligvis godt mærke og reagere på netop ved at blive mere klyngende og morsyg/morglad.

Også ændringer i institutionen, nye pædagoger, ændringer på stuen, nye børn at lege med osv. spiller ind. Du fortæller at de er igang med en ombygning og det kan naturligvis godt påvirke og gøre at hun bliver mere forvirret. Måske er hverdagen anderledes fordi det nu er sommer, flere har ferie, hun er sammen med andre børn end hun plejer, hendes bedste venner, dem hun plejer at lege med er der måske ikke. Det kan også være at de andre børn er lidt efter hende i øjeblikket, måske vil de ældre børn ikke have hende med i deres leg, måske tager de yngre børn legetingene fra hende - der kan ske så meget, som hun reagerer på. Den pludselige ændring - hvor hun altid har været glad for at komme der og til at hun pludselig græder helt ulykkeligt, bør du i hvert fald tale med pædagogerne omkring. Det er vigtigt at en fast stuepædagog tager sig af din datter og får hende til at føle sig tryg og glad ved stedet igen.

Det er også sådan at børn naturligt godt i perioder pludselig kan ...

---

---

... blive meget bevidste om forskellen på at være hjemme og være ude. Måske har I holdt ferie og hun har været hjemme et par uger og det er så pludselig hårdt at skulle i institution igen. Det er meget normalt at børn græder lidt, når de afleveres og græder en smule igen, når de hentes og man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener vuggestuen og hjemmet mødes.

Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en anden og slet ikke en vikar, fordi det er sommerferie. Når det er en trygt og kendt person, så går det naturligvis bedre ...

At blive afleveret i institution er svært, men efter ikke ret lang tid, vil din datter sandsynligvis blive glad igen, være sammen med de andre børn og nyde at være der. Og så sker det ofte, at når du så henter hende, ja så kommer en ny protest - nu havde hun det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal hun så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.

At I lige nu har boet i dine svigerforældres hjem burde ikke spille ind, men sammen med de øvrige ting, kan det naturligvis have en indflydelse, fordi det vante, de trygge og kendte omgivelser har været anderledes. I har dog været der for hende hele tiden og hun kender sandsynligvis også dine svigerforældres hjem godt. Samtidig lyder det som om at I har hygget jer og nydt den ekstra plads og mulighed for at være ude, grille osv.

---

---

---

Protesten mod at skulle sove kan meget fint handle om at hun netop oplever en masse nye ting. Hendes hoved er fyldt med tanker og ingen af os kan sove med tankemylder. Der sker simpelthen så meget for hende, at hun naturligt har rigtig svært ved at koble fra og derfor svært ved at finde ro, og overgive sig til søvnen.

Så for mig at se handler det nok lidt om et sammensurium af flere dele - hendes alder, den udvikling hun går igennem, ændringer på hjemmefronten og måske også ændringer i institutionen på grund af ombygning, ferieperiode, nye børn, nye pædagoger, nye regler osv.

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---