Svar: Madhjælp
Hej med dig
Det er rigtig dejligt at din datter er kommet godt igang med skemaden og det lyder som om at hun godt må blive øget lidt mere madmæssigt.
Med den alder hun har nu, vil det være rigtig fint at begynde med de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det vil også være rigtig godt at varierer hendes grøntsagsmos, så hun nu får grøntsager af alle slags: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Udgangspunktet kan meget fint være den mad du laver til I voksne og bruger du sødmælk i madlavningen kan hun spise noget af jeres mad. Det betyder at hvis du f.eks. laver kartoffelmos med sødmælk, så kan I alle spise dette og hvis du laver lidt sovs må hun også gerne få lidt af dette på sine grøntsager om aftenen.
Hun skal nu til at have kød og fisk i sine grøntsager og igen kan du tage udgangspunkt i jeres mad. Hvis du f.eks. en dag laver kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs og hvor det er mildt kryret med lidt timian, oregano og løg, må hun gerne få lidt af dette. Du kan give hende rester til frokost, så hun på den måde får kød og fisk to gange dagligt.
Kød og fisk bør koges eller laves i ovnen og det er en god idé at starte med de lyse typer som kylling, kalkun, rødspætte og laks. Men hun må også gerne få svin, kalv, lam, and, okse, ligesom hun kan få sild, torsk, makrel, skrubbe, sej eller andre fisk. Også tun fra dåse vil være helt okay.
Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer hende og så skal hun sidde med ved bordet så I spiser sammen.
Det vil også være rigtig fint at give hende mad i hånden, som hun kan sidde og sutte på, opbløde med spyt, gumle på og øve sig mundmotorisk med. Det kan være bløde frugtbåde som f.eks. en appelsinbåd, hun kan sutte saften ud af, eller det kan være ristede rugbrødsbjælker - opskrift på dette finder du i babykøkkenet her på siden.
I den grød og mos du laver specielt til hende, ...
... bør du tilsætte mme, fordi det er med til at energiberige lidt ekstra. Derudover bør tilsættes 1 tsk. fedtstof i hver portion. Det er vigtigt at maden er energiberiget i forhold til hendes alder og især også i forhold til at hendes vægt stagnerer.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes og kan her også tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt i hånden
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over i denne alder
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20. Puttes i egen seng. Tidspunktet varierer efter om hun har powernappet eftermiddag eller ej
Sen aften 23-24: Ammes og sover i egen seng
Midt nat 03: Denne amning forsøges nu trappet ud, så hun begynder at kunne sove igennem om natten, hvilket vil sige at sove fra midnat og til næste morgen tidlig - ca 5-6 timer uden at få bryst :)
Med hensyn til næring og mælken så er det helt rigtigt set at mælken først er vandholdig og derefter tyk og mere hvid. Det er netop den tykke, hvide mælk som er den næringsrige.
Mælken er så fint sammensat at hvis barnet er tørstig, så melder det sig hyppigt ved brystet og får den vandholdige (den mere gennemsigtige mælk) og når barnet er sulten, så spiser barnet længere tid og få dermed den hvide, tykkere og mere mættende mælk. Så det at mælken ser forskellig ud, er altså helt normalt og ikke tegn på at der mangler næring.
Det der kan være problematisk er hvis du ammer med brik, fordi det kan gøre at din datter skal arbejde ekstra hårdt ved brystet for at nå ind til den federe og mere mættende mælk. Det kan være derfor hun dier så hyppigt som hun gør ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og at planen for dagen viser dig, hvordan du dækker hendes behov for både mad og mælk.
Rigtig meget held og lykke, rigtig god weekend og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.