Svar: Svært ved at falde i søvn - 12 mdr.

---

Hej med jer

Det lyder ganske rigtigt som om at der udviklingsmæssigt sker meget med jeres dreng lige nu og der er sandsynligvis tale om en periode, hvor det ændrer sig igen.

Det lyder dog som om at det lige nu kunne være en god idé at arbejde på en lidt længere lur i løbet af dagen og således forsøge at springe formiddagsluren over og arbejde på en middagslur mellem 12-14.30 i stedet. De fleste børn vil når de er mellem 12-18 måneder begynde at kunne nøjes med kun en lur og det er jeres dreng måske parat til lige nu.

I hvert fald kan det være et forsøg værd, så kan det godt være at det ændrer sig igen, når ferien er slut og han starter i pasningsordning - men lige nu lyder det fornuftigt og okay at forsøge den løsning.

Det kan også gøre at det om aftenen er lettere for ham at falde i søvn, da han har svært ved at overgive sig til middagsluren lige nu, sover han måske så sent i løbet af eftermiddagen, at det naturligt påvirker hans puttetidspunkt.

Det er dog også sådan at børn omkring 12-14 måneders alderen, der hvor de ofte begynder at gå mere omkring, vil have en periode hvor de er mere klyngene og tryghedssøgende - som man også oplever det i 8-10 måneders alderen når de begynder at kravle. Det at verden pludselig opleves større, at de får flere impulser i løbet af dagen og at de fysisk øver sig på at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd, giver både en motorisk og mental uro, når de skal sove.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Her han han brug for hjælp til netop at finde fysisk og mental ro og det får han bedst, ved at man sidder hos ham, beroliger og betrygger med hænder og stille ord "sshhh-sssshhh" eller lignende.

Hvis han græder fordi han føler sig utryg og føler sig forladt så nytter det ikke noget at man slukker lyset, lukker døren og går fra ham. Her er det vigtigt at blive hos ham, evt. er man nødt til at tage ham op, give ham fysisk kontakt og berolige ham og så prøve at putte ham igen, sidde hos ham, synge en lille sang, læse en godnathistorie eller lignende.

Det er en god idé at holde fast i at han så vidt muligt falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han griner, hopper rundt, leger og søger underholdning og ikke forstår at det er sovetid, når I putter ham, så kan det være en god idé at gå til og fra. Hvis man vælger denne metode så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør ...

---

---

... stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Børn som klynger sig, som rejser sig, strækker armene op "gå ikke fra mig" er inde i en periode, hvor de har ekstra meget brug for deres forældre. Det er et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv. Børn vil ofte først omkring 16 månedersalderen begynde at udvikle forståelse for at I er der, selvom de ikke kan se jer ...

Du skriver at han virker bange for at blive forladt og det er han ganske givet også, derfor er det vigtigt at I bliver hos ham lige nu, sidder hos ham, læser lidt, synger lidt for ham, holder ham i hånden - betrygger og beroliger, lære ham at I er der og at han roligt kan lægge sig til at sove.

---

---

---

Jeg er ikke umiddelbart tilhænger af at man bare sidder ved siden af sengen uden at have kontakt med barnet. Når I bare sider der eller ligge på gulvet foran han seng, så kan det gøre, at han oplever at I opfører jer underligt. Han kan blive forvirret over jeres væremåde og i stedet for at det gør ham tryg, så ligger han og holder øje med jer, prøver at finde ud af hvorfor I opfører jer sådan. I opfører jer mærkeligt og det gør ham mere urolig end tryg ...

Jeg synes at I skal starte med at sikre jer, at hans puttetidspunkt er rigtigt og evt. i en periode prøve at putte ham lidt senere end I gør lige nu, for at være sikre på at han er træt nok. Så skal I læse godnathistorie osv. som I plejer og så sidde hos ham, holde ham lidt i hånden, berolige osv. Lad døren ind til værelset stå åben, lad der være lys ude i gangen, så han ikke ligger i et helt mørkt rum og sid så hos ham, så han kan se at han ikke er alene - præcis som I hidtil har gjort - men hvor han ligger i sin seng og du holder ham i hånden. Så han får din kontakt og mærker at du er der - men uden at du behøver lade ham falde i søvn i din favn, han falder i søvn i sin seng.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---