Brev:
Privat pasningsordning
Hej Helen!
Så skal jeg starte med at arbejde. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg gør med lillemanden. Egentlig er jeg hverken interesseret i at sende ham i vuggestue eller dagpleje. Den eneste trøst er, at jeg har fået det arrangeret, så vi kun har brug for pasning ca 20 timer om ugen, hvilket jeg synes er mere end rigeligt for en lille mand, der kun lige er blevet 1 år.
Jeg har prøvet at tænke lidt alternativt for måske at finde en pasningsløsning, der er bedre for lillemanden. I øjeblikket er vi med i en legestue, hvor der også kommer en anden dame. Hun er omkring 40 år og kommer med sin søn på 4 år. Hun har 5 børn som hun har valgt at passe hjemme, - hun er hjemmegående. De 4 fire ældste går i skole nu. Hun bor næsten lige ved siden af os.
Vores kommune giver tilskud til private pasningsordninger, og jeg har derfor tænkt, at det kunne være en mulighed at spørge hende, om hun vil passe lillemanden tre dage om ugen. Hun har tidligere været dagplejemor og er vild med børn. Umiddelbart tror jeg, hun ville nyde at passe ham og samtidig tjene lidt penge på den måde. Jeg er bare i tvivl om, hvad der vil være bedst for lillemanden.
Fordelene ved denne pasningsform vil være: meget opmærksomhed da han er eneste lille barn, færre infektioner (lillemanden døjede sidste vinter med mellemørebetændelser), pasning tæt på hjemmet, han kender legestuerne som han vil fortsætte i, damen har hjertet på rette sted og hun vil gøre alt for, at han skal føle sig tryg hos hende. Altså vigtige fordele!
Det der så gør mig i tvivl er hendes pædagogik, - eller mangel på samme... Jeg ser hende jo sammen med hendes søn i legestuerne og som sagt bor de tæt på os, så ind i mellem ser jeg hende med alle hendes børn. ...
... Hendes stærke side er helt sikkert, at hun er meget kærlig overfor ungerne, - måske er det også den svage side, da hun næsten overbeskytter børnene og de måske bliver sat lidt tilbage.
Også sprogligt er hendes børn ikke blandt de stærkeste, hvilket for mig at se også hænger sammen med hendes eget sprog. Hendes børn bliver for mig at se ikke stimuleret og udfordret så meget som jeg ønsker mig, at mine skal blive. Fx kan hun finde på at sidde og made drengen på 4 år i legestuen... Derudover spiser de meget usundt. Jeg har derfor tænkt, at hvis hun skal passe lillemanden, får han selv madpakke med.
Det skal nævnes, at hvis hun skal passe ham, vil det kun være en kortere periode. Hvis vi har ligeså let ved at blive gravide som vi har haft de andre gange, vil vi meget gerne have en familieforøgelse engang til næste år. Dvs jeg regner med at skulle på barsel måske engang i løbet af foråret, i den forbindelse regner jeg selv med at passe lillemanden og tage i legestue med ham.
Hvis det går som vi ønsker os, vil han derfor nå at blive 3 år inden jeg starter med at arbejde. Når han bliver 3 er planen, at han skal i børnehave. Så der er altså tale om, at han skal passe på nuværende tidspunkt i formentlig omkring et halvt år.
Jeg vil nu frygtelig gerne høre dine tanker om, hvad der er det vigtigste for ham i det halve års tid: en rolig pasningsform med masser af opmærksomhed men uden de store udfordringer og stimulation (måske selve det at blive passet af en anden er udfordring nok i sig selv?) eller dagpleje/vuggestue hvor der måske er en bedre pædagogik men knap så meget tid og opmærksomhed. Som sagt bliver det ca 20 timer om ugen.
Jeg ser fremtil dit svar!
Med venlig hilsen
lillemandens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
31. juli 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Dagsplan til min dreng på 10 måneder
Kære Helen Min dreng er nu blevet 10 måneder, og han skal starte i vuggestue...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder