Svar: At få til at spise rigtig mad
Kære Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Flerkornsgrød er som sådan okay at give din datter, men naturligvis ikke flere gange om dagen og ikke som erstatning for grøntsager, kød, fisk osv. :) Derfor er det helt relevant at du forsøger at få jeres pige til at spise mere rigtig mad.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvad din datter får at drikke. Du skal være opmærksom på at hendes mælkeindtag ikke er for stort, det vil være meget passende at hun i 10-12 måneders alderen kun ammes eller får flaske 2 gange dagligt, svarende til ca 400ml. Det er vigtigt at hendes mælkeindtag som udgangspunkt ligger aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen, så det ikke påvirker hendes lyst til mere rigtig og mere sufficient mad i løbet af dagen.
For at få din datter til at spise andet end den færdiglavede flerkornsgrød, er det en god idé at blande det op med f.eks. hjemmelavet havregrød. Flerkornsgrøden fra Beauvais indeholder også havre, så det vil ikke ændre voldsomt meget på smagen, at du tilsætter lidt havregrød selv. I starten skal den hjemmelavede grød kun udgøre ganske lidt af portionen, men stille og roligt kan det tage mere og mere over.
Du kan også lave en fuldkornsgrød selv, ved at blande forskellige gryn, flager, mel og kornprodukter. Knækkede korn eller gryn giver den bedste grød hvis de har trukket i koldt vand i køleskab natten over, og husk ikke at bruge for mange hele kerner, da hun stadig kan have svært ved at optage næringen fra disse og da det kan give diarré.
Du kan blande f.eks. havregryn, hirseflager og rugmel. Tag ca en spiseskefuld af hver, bland det med 2 dl koldt vand og kog det op i en gryde 2-3 minutter imens du pisker i det. Tag gryden af varmen, kom smør og mælk i og lidt mælk på. Grøden er klar til servering.
Det er fint med rugbrødshapsere til frokost og du må meget gerne variere mere, så hun får både kød og fisk til frokost hver dag. Det er en god idé at give hende smørbart fiskepålæg, det vil være godt at give hende rester fra aftensmaden som kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller lignende. Og hvis hun ikke spiser særlig meget, så skal hun ikke suppleres med grød, men i stedet med grøntsagsmos. Det kan så være mos fra glas - her er udbuddet stort, vælg noget med grøntsager, kød eller fisk som ...
... passer til hendes alder.
Om eftermiddagen kan hun få brødhapsere, ost, frisk frugt og bær. Der er netop mange dejlige frugter og bær at få i øjeblikket og det skal udnyttes. Også en portion tykmælk eller lignende kan være super godt.
Om aftenen skal hun have det samme som jer - helt almindelige børnevenlige retter ofte gerne med hakket kød, milde fisketyper og forskellige slags sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad, frikadellen kan f.eks. gives i stykker og kartoflerne moses med sovs. Igen bør hun ikke få grød i stedet for aftensmad, men suppleres med grøntsagsmos - gerne fra glas.
Spiser hun så stadig ikke ret meget til aften, så vil det være fint at slutte dagen af med en godnatgrød, som ligger i forbindelse med putteritualet og dermed ikke erstatter aftensmaden. Hun skal jo ikke lære, at hvis hun lukker munden for det ene, så disker mor op med en grød i stedet ... Godnatgrøden kan gives, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng.
En plan for dagen kommer således til at se sådan ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand, sødmælk eller mme af kop og kan en overgang få flerkornsgrød blandet med den hjemmelavede grød.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør (se opskrift på havregrynsboller i babykøkkenet her på siden), ost i stænger, frisk frugt og bær, frugtmos. Vand af kop.
Formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller lignende. Suppleres med rester fra aftensmaden, kogte grøntsager, pasta, frikadelle osv. Og kan derudover suppleres med grøntsagsmos fra glas. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, en portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, - almindelige børnevenlige retter, som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, fiskefilet, kartoffelmos og millionbøf, ris med sur-sød-sovs osv. Vand, sødmælk eller mme af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natte ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten ammes eller flaske igen - altså 2 amninger eller flasker i døgnet.
Håber at du hermed har fået lidt hjælp til at komme videre med eller mere igang med familiemaden.
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.