Annonce

Annonce

Brev:

Bedre spisning


29. juli 2010

Alder:
13 mdr.

Bedre spisning

Kære Helen

Min datter er født 14 uger før tid. Hun er nu 13+ måneder.

Hendes lunger har noget arvæv med lidt vejrtrækningsbesvær til følge, hvilket tidligere har gjort hende stakåndet og træt, men det er i bedring nu. Hun er sen i sin grovmotoriske udvikling, hun kravler endnu ikke og er kun lige i færd med at lære at sætte sig op selv. Og så vejer hun kun 7,5 kilo og er ca. 68 cm (hun følger indtil nu sin egen kurve uden at hale ind på normalområdet). Men i det store hele er hun indtil nu sluppet helskindet gennem et utal af nåleøjer. Hun virker glad, nysgerrig og veltilpas i det daglige.

Jeg har brug for dit gode råd til, hvordan jeg får spisningen til at fungere bedre, så hun bliver glad for det og får den næring, hun har brug for. Hun spiser skemad og en lille smule fingermad, men har aldrig været særlig begejstret for mad. Det er vanskeligt at give hende mad for tiden, da hun meget nemt kløjs i selv små stykker brød og frugt, der ikke er most, og kaster op som følge heraf (lidt eller meget, det sker typisk 2-3 gange om ugen).

Samtidig vil hun nødigt have skemad, da hun vil spise selv med ske - det kan hun bare overhovedet ikke endnu. Hun holder skeen i hånden og kører den rundt i maden, men putter ikke noget i munden selv. Jeg tror ikke, at hun er kræsen som sådan, selvom der klart er enkelte ting hun bedre kan lide end andet - havregrød, pasta med tomatsovs, yoghurt, frugtstænger og kiks.

Hun får tre flasker mme i døgnet, da hun som regel kun tager mellem 80 og 140 ml. ad gangen. Jeg prøver at supplere med sødmælk i en kop, og så får hun vand om natten.

Jeg er på min læges opfordring for nylig begyndt at give hende en knust multivitamin i lidt yoghurt, tidligere har hun fået jerndråber og D-vitamin ...


Annonce

... hver dag.

Jeg er bange for, at hun ikke får nok - og rigtig - næring, ikke mindst set i lyset af, at hun er lille og gerne skulle begynde at hale ind på vækstkurvens normalområde - og at hun har brug for energi til at udvikle sin motorik. Og hvordan kan jeg mon bedst give hende maden - hun vil selv, men får kun spist noget, hvis jeg putter det i munden på hende.

Hendes rytme ser sådan ud:
6.30 står op, vand i kop.
7.00 Havregrød på 1/2 dl gryn, med frugtmos og mælk rørt i. Spiser sjældent hele portionen.
9.00 Ca. 120 ml. mme i flaske.
9.30 Sover til kl. 11. Tilbydes vand/mælk.
12.00 Frokost, spiser max. 1/4 skive brødhapsere med fx leverpostej, makrel eller flødeost. Suppleres med lidt grønsagsmos, ostebjælke, eller yoghurt.
14.00 Ca. 120 ml. mme i flaske.
14.30 Sover til kl. 15. Tilbydes vand/mælk.
16.00 Tilbydes frugt (spiser det sjældent eller i meget små mængder) og yoghurt/ymer.
17.45 Aftensmad, spiser normalt ca. 100 gr. grøntsag/kød/fisk/sovs, groft moset med gaffel og blender. Hun sidder med, når vi spiser lidt over seks, men vi giver hende mad først, da hun mister interessen for sin egen mad, så snart hun ser vores tallerkner og de andre ting, der står på bordet. Som regel får hun vores mad, andre gange mad fra glas, alt efter hvad menuen står på. Får tilbudt en kiks eller lidt frugt/bær til dessert. Tilbydes mælk fra kop, ca. 1/2 dl.
19.30 Ca. 120 ml. mme i flaske.
20.00 Sover villigt og vågner 1-2 gange inden midnat samt omkring kl. 5. Drikker vand i kop.
Vi tager hende ind til os og hun sover ca. 1 time mere.

Hvordan vurderer du situationen?
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende til at blive glad for mad og spise bedre selv - uden opkastninger?

Med venlig hilsen
Den bekymrede madmor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. juni 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Klør næse non-stop. Symptomer på nye tænder?

Hej Helen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Min søn på knap 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce