Svar: Puttemareridt - 9 mdr.
Kære Idas mor
Tak for dit brev, din beskrivelse af din lille datter - jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig:)
Det er helt naturligt at skulle bruge 10-15 minutter hos børn, når de skal sove - især med den alder jeres datter har lige nu, er det helt naturligt at hun har brug for jeres hænder og fysiske nærhed, for at finde fysisk ro og kunne overgive sig til søvnen. Hun er i separationsfasen og det betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer - hun kryber og kravler sandsynligvis nu hen over gulvet - og samtidig netop derfor også har ekstra meget behov for fysisk kontakt.
Hun har brug for at se dig, for at vide at hun ikke er forladt. Når du går fra hende, når hun ikke kan se dig, så føler hun sig alene, hun forstår ikke at du lige på den anden side af væggen. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.
Udover hendes udvikling og den fase hun gennemgår i øjeblikket, så spiller hendes søvn og hendes rytme om dagen også ind. Hun sover sent i løbet af dagen og det er sådan at al søvn, der ligger efter kl. 16 naturligt vil 'æde' af nattesøvnen. At hun sover middagslur sidst på eftermiddagen, vil naturligt påvirke tidspunktet hvor hun er parat til at komme i seng om aftenen. Der er således stor forskel på, om hun sover middagslur fra 13-15 eller om hun sover middagslur fra 15-16.30 ...
Hun må naturligvis gerne sove som hun gør, det er helt fint, men så skal du være forberedt på at hun nok skal puttes lidt senere om aftenen. Det kan i hvert fald være årsagen til at hun nogle gange er 1 time om at falde i søvn, at hun simpelthen ikke er træt nok, når I forsøger.
Mit forslag til en dagsplan for et barn på 9-10 måneder ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, friske bær, vand af kop.
Formiddagslur ca 9.30-10 og sover her ca 45 min, max 1 time
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellig smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, ½ hårdkogt æg osv. Må også gerne suppleres med grøntsagsmos fra glas. Vand af kop.
Middagslur ca kl. 13 og kan her puttes med en flaske, denne trappes dog stille og roligt ud, så hun til sidst helt kan undvære. Den kan dog være en overgang væk fra jeres hænder og den kan kobles med en klud ... Sover 1½-2 timer
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker og moset mad - kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand eller mælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natte ca kl 20
Sen aften 24: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig
Det er vigtigt at hun i løbet af dagen spiser godt og spiser varieret, - kostens sammensætning har også betydning for søvnen og søvnkvaliteten. Derudover er en fast rytme ...
... vigtig for netop trangen til at skulle sove, hvornår man føler sig træt og har brug for en lur.
Som sagt må jeres datter gerne sove sent i løbet af dagen, men så skal hun sandsynligvis også puttes senere om aftenen. Alternativet kan være at I er nødt til at vække hende om formiddagen, så hendes lur er kortere der og hun således lettere vil kunne blive puttet tidligere til middagslur ...
Hendes behov for at holde jer i hånden og mærke jeres nærhed er som sagt helt relevant for hendes alder og udvikling. Og at bruge 15 minutter på at sidde hos hende og hun så roligt falder i søvn, vil være helt normalt og helt okay.
Men, når man sidder hos et barn, skal man naturligvis altid overveje hvorfor man sidder der og hvad signaler man sender barnet. Hvis hun oplever det som trygt og beroligende og sover inden for kort tid, så er det super. Men nogle gange kan man også få sendt nogle signaler om at noget er galt og at man derfor ikke vil gå. Det kan gøre barnet urolig og gøre at hun ligger og holder sig vågen for at være sikker på, at man ikke går ... Nogle gange får man også sendt signaler om at det er tid til sjov og ballade, hvor det at gå fra hende kortvarigt i stedet kan sende signaler om at hun rent faktisk skal sove nu og ikke lege.
En beroligende hånd at holde i kan naturligvis udskiftes med en bamse, en sutteklud eller lignende og det vil være helt oplagt at gøre dette. Du skal ikke forvente at hun tager den til sig allerede nu, de fleste børn bruger først rigtigt disse ting i 12-18 måneders alderen, men at introducere den nu, som en del af putingen og også trøstningen i løbet af dagen, kan være rigtig godt. Det er vigtigt at jeres datter på sigt får en substitut for jeres hænder, - netop fordi hun så vil kunne bruge dette, når hun passes af andre og I ikke er til stede.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er altså et spørgsmål om at få introduceret en klud, bamse eller lignende, der på sigt vil kunne erstatte jer og dette gøres ved at inddrage den som en fast del af putingen, sammen med jeres hænder og så lade substitutten tage mere og mere over.
Samtidig er puttetidspunkt, rytmen jo også vigtig for evnen til at overgive sig til søvnen og jeg håber at min plan for dagen hjælper jer videre i den retning.
Man taler om at der kører et søvntog og at man skal springe på, når toget kommer forbi. Hvis man ikke kommer på toget, så må man nogle gange vente til det næste tog kommer forbi. Det tager måske 45 minutter, så viser barnet atter træthedstegn og man kan forsøge at putte igen. Lykkes det heller ikke denne gang, så må man atter tage barnet ind i stuen og så vente til næste søvntog kommer, her går der måske 20 minutter og så kan man atter forsøge.
Det er således et spørgsmål om at springe på søvntoget, når det er der. Altså et spørgsmål om også at ramme det rigtige puttetidspunkt. Rammer man det ikke, så er der ingen grund til at blive hængende, så må ritualet afbrydes og man må vente på at hun atter er klar. Der er således ingen idé i at lade hende ligge i sengen i 1 time, hvis hun tydeligvis ikke er parat til at sove. Så tag hende op, ind i stuen igen, vent på at hun atter viser træthedstegn og put hende så igen ...
Jeg håber I her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.