Svar: Bider og prøver grænser af

---

Kære Vildbassens mor

Når børn bider vækker det ofte større frustration hos forældre end hvis barnet skubber, slår, hiver i hår eller andet. Det er meget ubehageligt at have et barn der bider og at have et barn der bliver bidt er mindst ligeså slemt. En ting er at det går ud over jer derhjemme, noget andet er, at det går ud over de andre børn - det synes hverken børnene eller deres forældre om og det er en ulykkelig situation både for den der bliver bidt og for den der bider. Og selvfølgelig for jer forældre, som står rådvilde og jo gerne vil have ham til at holde op ...

I er naturligvis nødt til at tale med vuggestuen om, hvordan de griber ind og hvad der sker, når jeres dreng bider de andre børn, så I alle er opmærksomme på at få stoppet den vane han lyder til at være kommet ind i :)

Du har fuldstændig ret i at selvom din dreng i mange situationer nu er god til at tale og give udtryk for sine ønsker og meninger rent verbalt, så er det ikke det samme, som at han kan sætte ord på sine følelser. Han kan ikke udtrykke følelser som at føle sig uretfærdigt behandlet, føle sig truet, overset eller lignende, det har han ikke ord til at beskrive og det er netop ofte disse ting, som ligger til grund for at barnet bidder. Der er dog også mange andre årsager og hos jer, er der sandsynligvis flere ting, som spiller ind.

Når børn bider, slår, sparker, river i hår osv. så skyldes det ofte:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her" og derfor reagerer fysisk.

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde.

- Det kan være det eneste der virker.

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor.

- Bid kan også nogle gange komme som kærtegn der kammer over. Det er i den situation, hvor I sidder hjemme, kæler, nusser, kysser og ligepludselig bider han dig i skulderen, i kinden eller i låret. Det er ikke ondt ment, han forløber sig, fordi han elsker dig højt - det lidt som et udtryk for "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig" og det sker også nogle gange hos jer.

- Og så kan det også være kommet så ...

---

---

... langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Hos jer lyder det som om at jeres dreng bider af flere årsager og det lyder faktisk som om at han på grund af gentagende irrettesættelser får forstærket det I faktisk ønsker at fjerne. Det eskalerer ligesom i stedet for at blive mindre.

Når han griner, når I skælder ud over det, så er det fordi han er usikker på situationen, det er fordi han ikke ved hvad ben han skal stå på. Han ved ikke hvordan han skal reagere, han forstår godt at det han gør er forkert, men ikke hvad han så skal i stedet.

Det bedste I kan gøre er at forsøge at undgå at det sker. Det vil sige, at nu hvor I er opmærksomme på det, så må I afbryde legen eller nå at gribe ind inden han kommer så langt ud at han forløber sig. I er nødt til hele tiden at være over ham og I er nødt til at fortælle farmor og andre, som gerne vil være sammen med ham, at de skal være opmærksomme og er der tendens til at han måske bider, så skal det de er igang med ændres, så han ikke kommer dertil.

---

---

---

Det er svært for man skal jo heller ikke være bange for drengen og sidde på nåle og ikke turde være sammen med ham af risiko for at blive bidt, men prøv om I ikke kan forsøge at få ham fra det - få ham afledt inden han når dertil, netop for at få ham ud af vanen, uden af rollen.

Når han så at bide jer, så er I nødt til at markere at det var ikke okay, I skal sige højt AV! og sætte ham fra jer. Han skal mærke at det her brød I jer ikke om og I vil ikke have ham på skødet, hvis han bider jer. Han må ikke være i tvivl om at her gjorde han noget forkert. I skal naturligvis ikke bide igen, I skal heller ikke tale alt for meget om det, men kort og godt markere ved at sætte ham fra jer. Det at han på den måde mærker en handling ud fra det han har gjort, kan hjælpe ham til at huske, at det her var galt.

I forhold til andre børn, skal han igen så vidt muligt forhindres i at det kommer dertil. Leger han med andre, skal han være under opsyn og I skal gribe ind og løse eventuelle konflikter inden han forløber sig.

Når han så at bide et andet barn, så må I naturligvis skælde ud, fortælle ham at det her vil I ikke tolerere og samtidig også trøste det barn som det går ud over. Netop sætte ord på "Det var forkert at han bed dig, det gør ondt, man skal ikke bide andre" så han hører at det han gjorde var forkert, samtidig med at du får trøstet den anden og han ser, hvad det gør ved den der er bidt. Og igen, hvis den anden har gjort noget forkert som så fik jeres dreng til at bide, så skal den der blev bidt jo også have at vide hvorfor. De skal begge lærer noget af denne situation og en historie har jo ofte flere sider, så det er også vigtigt at det ikke kun er den der bider som er 'bad guy'.

Håber at ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---