Svar: Min datter er pludselig begyndt at stamme

---

Kære bekymrede forældre

Mange børn begynder at stamme på et tidspunkt. Det handler ofte om at de verbalt begynder at mestre sproget mere og i deres iver efter at fortælle, hvad de har oplevet eller hvad de gerne vil, så begynder de at stamme. Det kan være sådan i perioder, det kan forsvinde og komme igen og det kan være helt normalt.

Man ved ikke hvorfor nogle børn stammer, men man mener at der kan være såvel medfødte, som psykologiske og sociale faktorer.
De fleste børn holder op med at stamme i løbet af kortere eller længere tid; men der er nogle, der bliver ved med at stamme. Når det er helt små børn så er det altid vanskeligt at sige noget om, hvorvidt stammen vil holde op eller blive ved.

Der er som du skriver, nogle ting I skal være opmærksomme på, når I taler med jeres datter:

- For det første er det meget vigtigt at I har tid og venter på, hvad hun vil fortælle. Netop fordi hun ofte selv har travlt med at skulle få det hele sagt, imens I hører efter og har tid ...

- For det andet er det meget vigtigt at I ikke går ind og retter hende eller siger ordene for hende. Men vær til rådighed, vis at I har tid, sæt jer sammen med hende og vær der.

- Sørg for at I har øjenkontakt og at hun i jeres øjne kan se, at det her er helt okay. Hvis I bliver lidt berørte over at hun stammer og ser væk og måske synes det er lidt pinligt eller lignende, så mærker ...

---

---

... hun det med det samme og det vil påvirke hende negativt. Hun skal vide at I lytter og derfor skal I være bevidste om at se hende i øjnene og vise interesse, når hun taler.

- Prøv at lade være med at stille for mange spørgsmål. Det er sværere at tale, når man skal tænke over et svar, istedet for selv at fortælle noget af glæde eller begejstring. Så i stedet for at spørge hvordan det er gået i vuggestuen i dag, hvem hun har leget med, hvad hun har lavet osv. Så prøv at fortælle, hvilken dag I har haft og se om hun af sig selv begynder at fortælle noget, som har været sjovt for hende.

---

---

---

Du fortæller at jeres datter nu begynder at blive bevidst om at det er svært at få ordene frem og at hun føler sig generet af dette. I må godt bekræfte hende i at det er svært, men ikke samtidig afbryde hende, når hun taler. I skal hele tiden vise hende, at det er okay, at det hun gør ikke er forkert, at I lytter og har tid og gerne vil hjælpe.

Tilsidst vil jeg lige sige at du også altid kan ringe til kommunens talepædagog. I De fleste kommuner er der det der hedder pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), hvor der blandt andet sidder talepædagoger der kan rådgive omkring børn og sprog. I kan derfor ringe til kommunen og bede om at komme til at tale med en talepædagog. Vuggestuen vil sandsynligvis også kunne henvise jer til en, eller give jer et nummer :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---