Svar: Når barslen slutter

---

Kære Mor

Du er bestemt ikke den eneste som synes det er rigtig svært, at skulle aflevere sit barn i dagpleje. Selvom du med dit hoved og din fornuft kan sige til dig selv, at det er okay, så er du alligevel i dit hjerte i tvivl om, hvorvidt du nu gør det rigtige for din datter.

Der kan være forskellige årsager til at man har det svært med det. Det kan naturligvis være den naturlige lykke som nu brydes. Hvis man er meget glad for at gå hjemme, nyder barslen, ganske simpelthen elsker det - ja så er det naturligvis rigtig svært at skulle stoppe dette, for at gå på arbejde. Nogle vil jo naturligt ønske at de levede for 50 år siden, hvor det var mere naturligt at gå hjemme og føler sig måske mere eller mindre tvunget til at skulle starte arbejde, fordi vores liv i dag ofte kræver to indkomster ...

Mange kvinder har det også svært med tanken om at en anden skal passe deres barn, se deres barn gøre noget som de måske selv går glip af og jeg oplever også, at kvinder kan være lidt bange for at deres barn vil knytte sig mere til den anden end til mor. Ikke at man ikke ønsker at ens barn skal kunne trøstes af en anden, mere at mange jo ønsker at være noget særligt for deres barn. Og man føler sig usikker på, hvad betydning man har, når og hvis barnet uden større problemer lader sig trøste af en anden ...

Det er rigtigt at der her kan være noget separation / tilknytning inde over. Det at give slip, at kunne løsrive sig, når barnet skal til at passes ude, handler om at man tror på og ved at ens barn har en sund og god tilknytning til mig som mor. Vores kontakt er helt unik og vi har en følelsesmæssig relation som ingen andre kan have. Man kan tale om et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.

Et barn kan og bør kunne søge trøst hos en "fremmed", hvis moderen ikke er til stede. En fremmed kan her være f.eks. en dagplejer eller en pædagog. Når barnet søger den "fremmede" så vil barnet vise tilknytningsadfærd, men dette er ikke det samme som at have tilknytningsbånd - for det har barnet til dig som mor.

Det at give slip handler altså om at du som mor fornemmer at der er forskel på dette og ikke føler dig afvist eller forfordelt. En proces som for mange er lidt svær.

Man kan altid diskutere hvad der er barnets behov og hvad der er mors behov - og måske endda diskutere, hvad der er samfundets behov.

Som udgangspunkt mener jeg faktisk ikke at helt små børn har behov for at blive passet ude. De kan fint underholdes og føle sig trygge og have det rart sammen med deres forældre.

At stort set alle børn nu er i institution og passes af andre dagligt, hænger jo sammen med måden vores samfund har udviklet sig på. Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men det var ...

---

---

... sandsynligvis sådan, at da du selv var barn, gik flere kvinder hjemme. Det var nok ikke alle børn i klassen, der gik på fritidshjem efter skole, nogle kunne bare gå direkte hjem.

Sådan er det ikke mere og det er der naturligt flere årsager til, som jeg ikke skal komme ind på her. Men man må nok se i øjnene at det nok mere er et voksenbehov at sende barnet i institution hver dag, når man ikke er mere end 11 måneder gammel .... og det er jo her at dine følelser kommer lidt i karambolage. For hvis det ikke er din datters behov og det ikke er dit behov, hvad er det så I er igang med ... er det så helt galt og kunne I finde en anden løsning?

Når det er sagt, så er det dog også sådan at børn naturligt har glæde af at være sammen med andre børn. Ikke at de leger sammen med dem, for i den alder leger børn mere ved siden af hinanden. Men de nyder hinandens selskab, de nyder at spise sammen, at spejle sig i hinanden og de nyder på den måde at møde 'ligesindede'.

Hvis man vælger at gå hjemme med sit barn, så kræver det derfor også at man er i stand til at aktivere og lave noget med barnet. Da stort set alle passes ude, så er der jo ikke børn på vejen og andre hjemmegående at være sammen med og derfor er det anderledes at være hjemmegående i dag. Man kan ikke mødes i gården og børnene kan ikke automatisk komme til at lege og være sammen med andre børn, som de også har behov for. Det er bare ikke muligt og for mange børn (og forældre) er det derfor ganske udmærket at være i dagpleje eller i institution, det er godt for hele familien. Det man så i den forbindelse skal tænke over er, hvor længe barnet er sendt af sted, hvor mange timer om dagen.

---

---

---

Din datter har naturligvis ikke behov for at være væk hjemmefra 10 timer dagligt og måske har du mulighed for at gå ned i tid, få lidt mere fleksible arbejdstider eller på anden måde mulighed for at tilrettelægge dit arbejde, så I kan være mere sammen. Som voksne kan vi godt synes at en 37 timers arbejdsuge er lang, men for små børn kan der jo lægges transporten oven i og mange børn har en rigtig lang arbejdsuge og det er ikke deres behov.

Din datter har brug for nærvær, omsorg og kontakt med jer forældre ligesom du har stort brug for at være sammen med hende, så meget som muligt. Det er dejligt, at hun har en dagplejer og hun bruges når du og far ikke er der, men mor og far er de bedste og derfor skal hun være mere sammen med jer end med andre voksne ...

Hvis du kan finde en løsning som tilgodeser dette, så kan du måske bedre leve med situationen og måske også begynde at nyde, at lave noget andet end at være hjemme ...?

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke med det hele og stort knus fra mig til dig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---