Svar: Min søns kost
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Din søn bør faktisk få mellem 600-750ml mme dagligt, med den alder han har og derudover dækkes hans væskebehov af vand. Det vil normalt være passende med 4 flasker i døgnet, til børn på 7 måneder, så bliver mælkebehovet dækket.
At man taler om 400ml mme handler kun om jernbehov, hvis han med sikkerhed får mindst 400ml dagligt, så er han dækket ind med jern. Får han kun 350ml, så bør du give fuldt jerntilskud ved siden af.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 som nu - men uden flaske først.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30 som nu. Men flasken gives her i stedet for om formiddagen, fordi mælkeindtaget så ligger efter indtag af fast føde og fordi det også på den måde bliver bedre fordelt over døgnet.
Eftermiddag 15-15.30: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop - må stadig også gerne få lidt flaske her, for at få mælk nok
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsagerne, lidt laks fra ovnen osv. Igen lidt brødskorper at gumle i, vand af kop.
Flaske og puttes til natten kl. 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Flaske som gives inden I selv går i seng og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så får en flaske igen tidlig morgen.
Som du kan se af denne plan så er der altså plads til både de 4 flasker og også 3 hovedmåltider (morgen, frokost og aften) og derudover 2 mellemmåltider.
Det vil være rigtig godt at du til hvert måltid sætter ham i den høje stol og giver ham lidt i hånden som han kan sidde med og gumle på. ...
... Og så giver ham skemaden. Det kan motivere ham til at føle lidt mere sult og give større interesse for maden.
Det er for tidligt at vende ham af med flaske, som sagt er 4 flasker lige nu et reelt behov - han er en stor dreng og han har brug for meget væske/mælk. Først i 8-9 måneders alderen bør du trappe ned til 3 flasker i døgnet, først i 10 måneders alderen kan han nøjes med 2 flasker og han bør få flaske til han er 1 år :) Faktisk er det først omkring 1 års alderen at han vil kunne nøjes med kun at få en flaske om aftenen.
Han må gerne få kartofler tit og det er dejligt at han er glad for kartofler, men det vil være rigtig godt, hvis du kunne begynde at variere mere. Han bør få grøntsagsmos, kød og fisk både frokost og aften, netop for at få mere variation ind og få sit behov dækket. Ris med lidt sovs vil være rigtig godt og udgangspunktet bliver generelt mere og mere af jeres mad.
Du bør give grøntsager af alle slags: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kød og fisk bør koges eller laves i ovnen og det er en god idé at starte med de lyse typer som kylling, kalkun, rødspætte og laks. Men han må også gerne få svin, kalv, lam, and, okse, ligesom han kan få sild, torsk, makrel, skrubbe, sej eller andre fisk. Også tun fra dåse vil være helt okay.
Hvis du f.eks. en dag laver kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs og hvor det er mildt kryret med lidt timian, oregano og løg, må han også gerne få lidt af dette. Du kan give ham rester til frokost, så han på den måde får kød og fisk to gange dagligt.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.