Annonce

Annonce

Svar: Måske skuffelser


5. august 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Elisabeth

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er et meget stort spring at gå fra dagpleje til børnehave, ligesom det også vil være et meget stort spring at gå fra børnehave til skole.

Vores børn skal disse spring igennem og hvordan det vil gå dem, hvordan de vil klare sig og hvad udfordringer de vil møde, kan ingen af os jo vide. Vi ønsker dem naturligt det bedste, at de må være glade, have gode venner, udvikle sig som de har brug for og blive støttet og hjulpet igennem de ting som er svære. Men hvordan det egentlig går ved vi jo ikke før vi står i situationen ...

Udfordringer kommer der masser af og ja, det gør så ondt i hjertekuglen, når man mærker ens datter (eller søn) ikke trives. Du bruger jo netop den erfaring du selv har med dig, du ved hvordan det føles at blive afvist, at blive holdt uden for osv. og det sidder dybt i dig. Du skal heller ikke glemme den følelse eller overhøre den, men acceptere at den er en del af dig, de oplevelser du har haft, har lært dig nogle ting og det må du så prøve at udnytte positivt i forhold til din datter.

Du skal bruge din egen erfaring til at sætte dig ind i hendes situation og vise at du forstår hende, når hun en dag kommer og er ked af det, fordi hun er blevet holdt uden for eller nogen har talt grimt til hende. Men du er samtidig også nødt til at lade hende drage sine egne erfaringer og så støtte og guide hende undervejs.

Den bedste måde du kan styrke din datter på er ved at give hende selvværd. Du skal her skelne mellem selvværd og selvtillid som er to vidt forskellige ting.

Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, tegne, lave perlearmbånd eller andet, så har man selvtillid på disse områder. Selvtillid kan man også få, hvis man har følelsen af at have de rigtige ting, at have den rigtige kjole på, eller få den rigtige bamse i fødselsdagsgave.

Selvværd derimod handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man ...


Annonce

... er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde. Det er vigtigt at man er opmærksom på, at god selvtillid på forskellige områder ikke giver et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at I som forældre er bevidste om, at det at rose jeres datter kan give hendes masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke hendes selvværd. Der er forskellige måder at rose på og det er ikke alt ros der giver selvværd.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Så det bedste du kan gøre er at fortælle og vise din datter er hun er noget ganske særligt fordi hun er den hun er. Ingen kan tage hendes plads, ingen kan erstatte hende, for hun er noget helt specielt, netop fordi hun er hende.

Jo stærkere selvværd hun har, jo bedre vil hun kunne stå imod når andre børn siger "du er jaloux", "du er dum", "jeg gider ikke lege med dig" osv. ...

Lige netop situationen med de 4 årige som siger "hun er jaloux" så tror jeg faktisk ikke de ved, hvad det betyder. Og i en sådan situation kan du naturligvis vælge at overhøre det, du kan også vælge at gå ind i situationen og spørge ind til det du hører "Jaloux, det var et svært ord, ved du hvad det betyder?" og så snakke med børnene om det. Og sige det som det er "ved du hvad, xx er ikke jaloux, men hun vil rigtig gerne lege med jer, så måske kan I alle tre lege sammen en dag, hvis I er herude på vejen.." eller lignende. Det vil jo lære alle tre børn noget og på en rigtig fin måde.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende og med alle de nye udfordringer I står i den næste tid :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce