Svar: Søvnproblemer og fuldtidsarbejde - 15 mdr.
Kære Kiwibird
Din dreng er lige aldersmæssigt på grænsen til at at kunne forstå at I er der, når han ikke kan se jer. Derfor føler han sig ganske givet forladt og alene, når og hvis du går fra ham og vil naturligt græde og protestere, hvis du overhører dette. Han kan simpelthen ikke forholde sig til at du er lige inde på den anden side af væggen, når han ikke kan se dig, tror han du er forsvundet for evigt ...
Det betyder naturligvis ikke at du ikke kan forsøge at gå lidt frem og tilbage, fordi netop ved at du kommer igen hele tiden jo gerne skulle give ham den vidne, at du stadig er der, at han ikke er forladt. Men det er her utrolig vigtigt at du hele tiden vurderer hans gråd og hvad det handler om. Græder han utrøsteligt, så skal du naturligvis blive hos ham og jeg ser ingen problemer i at du sidder hos ham, holder ham i hånden i 15 minutter, hvis det gør at han så trygt og roligt falder i søvn. Det er langt bedre givet ud, end at gå og han så forbinder det at sove med noget som ikke er rart. At prioritere at sidde hos ham, kan være en rigtig god prioritering på sigt.
Samtidig vil det så også være en rigtig god idé at træne lidt uafhængighed med ham i hverdagen og netop bevidst hjælpe ham med at få forståelse af at du ikke er forsvundet, selvom du er ude af syne. Det kan her være en rigtig god idé at lege f.eks. gemmeleg med ham. Led efter hinanden, tag ham med "hvor er far henne, kan du finde ham?" osv. så hans fornemmelse for at man kan kalde og søge efter hinanden styrkes og han derved ikke længere føler sig helt så alene, selvom I er ude af syne. De fleste børn er 16 måneder før de rigtigt begynder at have denne fornemmelse.
Hans søvn og rytme om dagen spiller naturligvis også ind og det er fint at han sover en lur dagligt. De fleste børn vil i jeres drengs alder have behov for at sove ca. 13½ time i døgnet, det vil ofte være ...
... fordelt sådan, at barnet sover 2 timer om dagen og 11½ time om natten. Hvis han sover 3 timer i løbet af dagen, hvilket han naturligvis meget gerne må, så vil hans nattesøvn naturligt være kortere og der er ingen problemer i at han sover 10 timer om natten og 3 timer om dagen. Du skal så bare være opmærksom på at han så netop ikke har brug for at blive puttet allerede kl. 19.30.
Det kan altså godt være at du skal se lidt på søvnen om dagen og de dage, hvor han sover en lang middagslur, vil det være naturligt at putte ham senere. Puttes han, når han er parat, vil han naturligt også bedre kunne falde i søvn :)
At han har brug for vand hele natten må du forsøge at trappe ud af. Det er vigtigt at hans væskebehov dækkes godt hele dagen igennem, så han ikke behøver indhente det i nattetimerne. Det er også vigtigt at han ikke falder i søvn med f.eks. en flaske eller drypfri kop, fordi han så naturligt vil vågne og søge dette igen og igen natten igennem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At han har brug for en sut, er sådan set okay, men det er en dårlig vane, at du skal give ham den .. Derfor er du nødt til at lære ham at tage sutten selv og dette lærer du ham bedst allerede om dagen. Hver gang han skal have sin sut, så giver du ham den konsekvent i hånden, så han selv skal tage den i munden. Og det samme gør du om natten. Du guider hans hånd rundt i sengen, for at finde sutte og derefter tage den i munden. Du er altså nødt til her at gøre ham lidt mere selvhjulpen.
Det er helt normalt at vågne 10-15, 20 gange hver nat, det gør du også selv, drejer dig, sparker dynen af, trækker dynen om, vender om på den anden side, putter dig ind til din mand osv. Din dreng har de samme opvågninger, men det er vigtigt at han nu lærer at komme videre i søvnen selv og uden din hjælp - og det må du lære ham om dagen også :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.