Annonce

Annonce

Brev:

Motorisk uro og søvn


12. august 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Motorisk uro og søvn

Kære Helen

Så er jeg på banen med endnu et par spørgsmål – denne gang om min datter på 5 måneder, der har en enorm motorisk uro.

Først lidt historie…

Min datter er i sine vågne perioder meget aktiv og også ret langt fremme udviklingsmæssigt. Fx rullede hun allerede fra ryggen til maven, da hun var under 3 ½ måned. Hun drejer om sin egen akse og øver sig nu i at skubbe sig op på armene, og jeg tænker, at det ikke varer længe, før hun kryber og derefter kravler.

Hun startede med skemad, da hun var lige knapt 4 ½ måned, og hun får nu to måltider – grød med frugtmos til frokost og grøntsagsmos til aften. En lille deciliter til hvert måltid. Hendes mave har vænnet sig til maden og hun har afføring enten dagligt eller hver anden dag.

Hendes rivende udvikling er naturligvis dejlig, og jeg forsøger at stimulere hende ved at tage udgangspunkt i de færdigheder, hun har eller er lige ved at opnå – men… Det virker som om, at den også spænder ben for, at hun kan slappe af, når hun skal falde i søvn samt mens hun sover.

Inden hun falder i søvn, fægter hun med alle kroppens lemmer, bliver urolig og mange gange rigtig ked af det. Som jeg har skrevet til dig om tidligere har jeg i en periode svøbt hende i forbindelse med alle dagens lure samt om natten. Jeg svøber hende ikke længere til natten, da jeg synes, det er for lang tid, hun er ”fikseret”. Om dagen (hvor hun sover 2-3 gange afhængig af lurernes længde) svøber jeg hende stadig, inden hun bliver ammet og lagt til at sove i barnevognen. Hun falder ofte i søvn i mine arme, og hun sover 1-2 timer herefter.

Falder hun ikke i søvn i mine arme, starter hele kroppen, hvorefter hun bryder ud af svøbet og bliver derefter ulykkelig. Jeg svøber hende derefter på ny – nogen gange efter hun lige har fået lov til at ligge og kigge lidt, da det jo ikke nytter noget at prøve at få hende til at sove, hvis hun tydeligvis ikke er klar til det – og derefter kan jeg godt få hende til at sove. Er det ok, at hun stadig bliver svøbt om dagen?

Det er derfor ikke i løbet af dagen, vi har de største udfordringer. Om aftenen er der derimod altid ”problemer”…

Hun får flaske om aftenen, og indtil hun var 4 måneder sov hun i dobbeltsengen. Nu er hun kommet over i egen seng. I perioden op til, at hun skiftede sovested, vænnede vi hende af med at sove i svøbet, og jeg kunne give hende en flaske, og derefter holde og vugge hende, til hun blev døsig og øjnene var ved at lukke i, hvorefter jeg kunne lægge hende i sengen. Hun faldt her i søvn selv, men der kunne godt gå 20-30 minutter, inden hun sov rigtigt. Indtil da lå hun og missede med øjnene og fik en sut et par gange.

Da hun nærmede sig de 4 måneder begyndte hun dog at blive mere urolig, når hun skulle sove. Hun vendte og drejede sig og blev tydeligt afvisende overfor at falde til ro i mine arme. Prøvede jeg at holde hende, blev hun stiv som et bræt og begyndte at klynke og græde og derefter skrige… Vi tænkte, at det var tid til at indføre et nyt putteritual og vi valgte samtidig at det var tid til, at hun skulle puttes i egen seng – mange nye ting på en gang, men vi forsøgte at introducere det nænsomt og lidt ad gangen.

Vi valgte i den første periode at give hende aftenflasken i sengen, så hun ikke skulle flyttes ...


Annonce

... derefter. Derefter sang vi en godnatsang for hende og blev siddende ved hende, med en hånd på hende efter behov, til hun sov. Samtidig introducerede vi en sovebamse og en sutteklud, der nu er fast inventar i sengen. Det gik rigtig fint i et par dage. Hun blev fuldstændig afslappet, når hun fik flasken, og derefter vendte og drejede hun sig et par gange, hvorefter hun lagde sig om på siden og faldt i søvn. Det kunne godt tage omkring 20 minutter til hun sov rigtigt, men det skete stille og roligt.

Men derfra er det gået lidt i fisk med aftenputningen… Hun mosler rundt i sengen, hamrer benene i madrassen, triller om på maven, basker med armene, virrer med hovedet, tager sutten ud af munden – alt imens hun bliver mere og mere ulykkelig, og det hjælper ikke at holde en hånd på hende, holde hende i hånden eller lignende.

Når jeg putter hende starter det hele, når hun kommer ned i sengen, mens hun også kan græde under flaskegivningen, når min mand putter (hvilket jeg regner med er fordi, at det mig, der har puttet hidtil). Hun er tydeligt træt, når hun bliver lagt, så jeg er ret overbevist om, at det ikke er fordi, hun ikke er klar til at sove. Det virker derimod mere som om, at det er den motoriske uro, der spænder ben for hende…

Er der noget vi kan gøre anderledes ved aftenputningen, eller nye ting, der kan introduceres, så det bliver en positivt for hende at falde i søvn?

Hun falder naturligvis i søvn på et tidspunkt og har derefter et par timers søvn, der er forholdsvis rolige. Hun kan godt kalde en enkelt gang eller to, men det er nemt at få hende til at sove videre. Efter et par timer går kroppen dog i gang igen. Jeg har forsøgt at give hende et drømmemåltid her, men det hjælper ikke på uroen, men betyder derimod blot, at hun bliver ammet en ekstra gang pr. nat. Igen hamrer hun benene ned i madrassen, vender og drejer sig, nærmest kaster sig rundt, kradser sig i hovedet, klynker, vågner op osv.

Jeg tager hende gerne over i dobbeltsengen og på de rigtig urolige nætter, bruger jeg det meste af natten på at skabe lidt ro for hende, bl.a. ved at holde hendes arme osv. – ikke just det man bliver mest frisk af selv ☺ Hvis jeg ikke gør dette, vågner hun helt op og kan godt være vågen 1-2 timer, før jeg kan få hende til at sove igen. Når hun er mest urolig, forsøger at jeg amme hende (cirka 2-3 gange pr. nat), men her gælder det samme som når jeg ammer inden jeg går i seng – det virker sjældent beroligende på hende. Jeg har dog overvejet at give hende vælling enten om aftenen eller som drømmemåltid i håbet om, at det kunne give lidt mere ro. Hvad tænker du om dette?

Det er frygteligt frustrerende at hun er så urolig, da jeg efterhånden godt kan bruge lidt mere sammenhængende søvn. Og hvis jeg skal være ærlig, frygter jeg nærmest, at hun også begynder at kravle, hvis det også skal forstyrre nattesøvnen. Nogle nætter ønsker jeg mig mest af alt en spændetrøje i størrelse 68 ;O) Samtidig tænker jeg, at hun er for aktiv til at sove i svøbet om natten.

Har du nogen tips, tricks eller betragtninger, der kan hjælpe mig lidt videre her? Jeg har hørt lidt om kugledyner, men jeg ved ikke, om det evt. kunne være en løsning for os?

Det blev et langt brev… ☺

Ser frem til at høre fra dig

Mange hilsner
Anne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce