Svar: Selektiv mutisme/ generthed

---

Kære Susanne

At sige til en mor at hun ikke skal bekymre sig, ville være dårlig rådgivning, for som mødre bekymrer vi os altid :)

Men, du skal naturligvis fortsat være opmærksom på din datter og hendes udvikling - også selvom du lige nu er nødt til at prøve at se tiden lidt an. Hun er stadig ikke ret gammel og det du oplever kan sagtens være udtryk for, at hun er en type, har en personlighed, hvor hun naturligt har brug for at se tingene lidt an.

Det er helt naturligt med den alder hun har, at hun ikke lige med det samme har lyst til at tale med andre - hverken børn eller voksne og slet ikke mænd! :)

Hvordan er du selv nye steder, overfor fremmede mennesker eller også nogen du kender? Er du en af dem, som først stiller dig op i en forsamling, eller en af dem som holder sig lidt tilbage, lige ser tingene lidt an, før du fortæller hvad du mener? Børn spejler sig i os forældre, bruger os som rollemodeller og netop når man taler om generthed, så er det meget vigtigt at se på, hvordan man selv virker.

Det er altså rigtig godt at du er opmærksom og det er også super at du gerne vil hjælpe din datter, men prøv også at tage det roligt og se om ikke der hos jer, er tale om mere almindelig tilbageholdenhed, fordi det måske er hendes temperament, hun er måske bare en lidt mere stille pige, uden at dette skal lyde negativt :)

Der er ingen tvivl om at din datter vil fornemme, hvis du i situationer bliver forlegen eller utryg. Når vi har børn som vægrer sig over for fremmede eller andre, så er vi naturligt opmærksomme på dette og måske trækker du lige tiden lidt. Når du afleverer hende i vuggestuen, så bliver du måske lige siddende fordi du tænker at du derved hjælper hende med at finde sig til rette, se tingene an og derefter er hun så okay med at være der alene ...

Det er i princippet også rigtigt, men man skal være opmærksom på at det også kan sende nogle signaler om at du er utryg ved stedet. At du bliver der, fordi du ikke er helt tryg ved pædagogerne og det kan naturligvis gøre at hun så opfatter dette og derfor ikke vil tale med dem, trækker sig fra dem ...

Det er også meget vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at din datter hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som ...

---

---

... værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din datter genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte".

Du skal også passe på med at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil føle sig forkert, når hun ikke kan gøre ligesom de andre.

Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende og hun gemmer sig bag dine ben, så svar for hende. Lad være med at afklare hende et svar "Fortæl nu hvad du hedder", men prøv i stedet at svare for hende og inddrag hende, så du hjælper hende og hun måske senere selv får lyst til at sige noget. Når fremmede spørger "Hvad hedder du så lille ven?" så fortæller du hvad hun hedder og siger "ik os?" til din datter, kigger på hende, har kontakt, så hun er med i samtalen, oplever at du træder til når hun ikke selv kan og samtidig giver du hende mulighed for at sige noget, når hun tør, når hun har mod på det.

---

---

---

Hjælp hende med at være social. Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men nu vil du gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Du kan tage initiativet til at spørge hvad børnene leger, hvad de hedder osv. og på den måde giver du hende værktøjer til selv at forsøge sig på sigt.

Som sagt er hun jo stadig en meget lille pige, det er helt naturligt at hun trækker sig, hun er stadig så lille at hun ikke leger rollelege, men leger ved siden af de andre børn og netop har større fornøjelse af at se på dem, end af at være med :)

Jeg håber at ovenstående tanker giver lidt ro med på vejen og også lidt redskaber til at komme videre og lidt at overveje :)

Fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---