Svar: Selektiv mutisme/ generthed
Kære Susanne
At sige til en mor at hun ikke skal bekymre sig, ville være dårlig rådgivning, for som mødre bekymrer vi os altid :)
Men, du skal naturligvis fortsat være opmærksom på din datter og hendes udvikling - også selvom du lige nu er nødt til at prøve at se tiden lidt an. Hun er stadig ikke ret gammel og det du oplever kan sagtens være udtryk for, at hun er en type, har en personlighed, hvor hun naturligt har brug for at se tingene lidt an.
Det er helt naturligt med den alder hun har, at hun ikke lige med det samme har lyst til at tale med andre - hverken børn eller voksne og slet ikke mænd! :)
Hvordan er du selv nye steder, overfor fremmede mennesker eller også nogen du kender? Er du en af dem, som først stiller dig op i en forsamling, eller en af dem som holder sig lidt tilbage, lige ser tingene lidt an, før du fortæller hvad du mener? Børn spejler sig i os forældre, bruger os som rollemodeller og netop når man taler om generthed, så er det meget vigtigt at se på, hvordan man selv virker.
Det er altså rigtig godt at du er opmærksom og det er også super at du gerne vil hjælpe din datter, men prøv også at tage det roligt og se om ikke der hos jer, er tale om mere almindelig tilbageholdenhed, fordi det måske er hendes temperament, hun er måske bare en lidt mere stille pige, uden at dette skal lyde negativt :)
Der er ingen tvivl om at din datter vil fornemme, hvis du i situationer bliver forlegen eller utryg. Når vi har børn som vægrer sig over for fremmede eller andre, så er vi naturligt opmærksomme på dette og måske trækker du lige tiden lidt. Når du afleverer hende i vuggestuen, så bliver du måske lige siddende fordi du tænker at du derved hjælper hende med at finde sig til rette, se tingene an og derefter er hun så okay med at være der alene ...
Det er i princippet også rigtigt, men man skal være opmærksom på at det også kan sende nogle signaler om at du er utryg ved stedet. At du bliver der, fordi du ikke er helt tryg ved pædagogerne og det kan naturligvis gøre at hun så opfatter dette og derfor ikke vil tale med dem, trækker sig fra dem ...
Det er også meget vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at din datter hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som ...
... værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din datter genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte".
Du skal også passe på med at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil føle sig forkert, når hun ikke kan gøre ligesom de andre.
Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende og hun gemmer sig bag dine ben, så svar for hende. Lad være med at afklare hende et svar "Fortæl nu hvad du hedder", men prøv i stedet at svare for hende og inddrag hende, så du hjælper hende og hun måske senere selv får lyst til at sige noget. Når fremmede spørger "Hvad hedder du så lille ven?" så fortæller du hvad hun hedder og siger "ik os?" til din datter, kigger på hende, har kontakt, så hun er med i samtalen, oplever at du træder til når hun ikke selv kan og samtidig giver du hende mulighed for at sige noget, når hun tør, når hun har mod på det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hjælp hende med at være social. Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men nu vil du gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Du kan tage initiativet til at spørge hvad børnene leger, hvad de hedder osv. og på den måde giver du hende værktøjer til selv at forsøge sig på sigt.
Som sagt er hun jo stadig en meget lille pige, det er helt naturligt at hun trækker sig, hun er stadig så lille at hun ikke leger rollelege, men leger ved siden af de andre børn og netop har større fornøjelse af at se på dem, end af at være med :)
Jeg håber at ovenstående tanker giver lidt ro med på vejen og også lidt redskaber til at komme videre og lidt at overveje :)
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder