Annonce

Annonce

Brev:

Sover afbrudt efter dagplejestart


26. august 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Sover afbrudt efter dagplejestart

Hej Helen.

Jeg har et spørgsmål vedr. min lille Victors søvnmønster. Han er nærsten 13 mdr., begyndte at gå for 4 uger siden og begyndte i dagpleje for 3 uger siden.

Inden han begyndte i dagpleje, var han netop begyndt at falde i søvn, så snart han blev lagt i sengen om aftenen. Han fik ikke længere nogen flaske inden sengetid og kun en lille tår kl. 5 om morgenen, hvor han altid har vågnet. Efter flasken kl. 5, plejede han at sove en lille time, inden vi alle stod op. Super, syntes vi forældre.

Nu er der helt rod i hans lille system! Han vågner mange gange hver nat og græder og vil op. Nogle gange går vi med ham i armene, til han er faldet til ro, lægger ham derefter, hvilket han accepterer og sover videre. Men langt de fleste gange, falder han først til ro, når han har fået en flaske, og falder så i søvn lige bagefter. Vi forsøger at rationere, så han kun tilbydes 100 ml af gangen, hvilket han protesterer lidt over.

Dagplejeren har også svært ved at få Victor til at sove. Formiddagsluren får han hjemme, hvis ellers han vil. Og middagsluren kæmper hun med. Forleden stod hun en time ved siden af vognen, og lagde ham ned hver gang, han satte sig op! Jeg ville nok have konstateret, at han ikke var træt nok, og taget ham op en halv times tid, og så forsøgt igen. Men dagplejeren mente, at han var meget træt, og at han skal lære at sove på samme tidspunkt, som de andre børn. Det kan jeg egentlig også godt forstå, men en times kamp, synes jeg er meget.

Når han så falder i søvn, sover han kun én til halvanden time, hvilket dagplejeren mener, er alt for lidt. Men Victor har de sidste to mdr. kun sovet sammenlagt 2 timer i dagtiden, så jeg synes jo ikke, at det er usædvanligt for ham. Han sover sammenlagt 12-13 timer i døgnet. Men samtidig kan jeg godt se, at han ofte er meget træt, når han bliver hentet...

Victors "rytme" er nu således:

kl. 04:00-07:00 Vågner og vil ikke sove mere.

kl. 06:30-07:30 Spiser 2-3 dl øllebrød eller havregrød og drikker mælk.

kl. 07:00-08:00 Puttes til en lur. Nogle gange er Victor meget træt - også selvom han har sovet til kl. 7 - og andre gang vil han slet ikke sove!

kl. 08:00-08:30 Vækkes eller vågner selv efter max. en time, hvorefter han afleveres i dagplejen.

Kl. 09:00 Får formiidagsmad, hvor dagplejeren fortæller, at han spiser frugt og en halv bolle eller lign.

Kl. 11:30 Rugbrød med pålæg og div. ...


Annonce

... grøntsager - ifølge dagplejren, spiser han godt og kan lide alt, hvad han får serveret.

kl. 12:00 Dagplejeren forsøger at få Victor til at sove. Har hans formiddaglur ligget meget tidligt, går det ok, men ellers er det en kamp, hvor han sætter sig op i barnevognen og klager. Hun siger, han ikke græder.

Den første uge i dagplejen sov Victor omk. 2 timer til middag, til trods for en formiddaglur på en halv til 1 time.

Nu sover han dog kun en time, uanset om han har sovet en time om formiddagen eller slet ikke har fået en formiddagslur.

kl. 14:30-15:00 Får eftermiddagsmad - frugt og brød med pålæg. Igen spiser Victor, ifølge dagplejeren, godt.

Omk. kl. 17:00 Får et lille før-aftensmads-måltid.

kl. 18:00 Spiser en stor portion aftensmad og kan lide alt (ca. 3 dl) og får efterfølgende 2-3 dl grød med frugtmos ovenpå til dessert.

Får et bad, hvorefter vi "læser" et par bøger.

kl. 19:00 Puttes til natten. Victor var jo vænnet fra flasken her - han gad den pludselig ikke længere - men nu kan vi kun få ham til at falde i søvn, hvis vi går ham i søvne eller giver ham en flaske. Får han flasken, drikker han 100 ml (ovenpå den store aftensmad!!!) og lægger sig straks til at sove bagefter, ligesom om natten.

Om natten vågner han på meget forskellige tidspunkter. Nogle gange har han en tung ble eller haft aff.!! Andre gange græder han og vil ligge i mine arme. Og nogle gange er han urolig, indtil han har fået en flaske - også selvom han blev puttet med en flaske tre timer forinden!! Vi har forsøgt at putte ham i vores seng for at give ham trygheden, men så ligger han uroligt og vågner hele tiden.

Hvordan vil du foreslå, at vi skal takle denne periode? Skal jeg være ærlig, har jeg mest lyst til bare at give ham, hvad han udtrykker, at han har brug for om natten, når han vågner. Og det er ud fra, at jeg formoder, at det hele falder lidt til ro igen, og han mister lysten til flaskerne, når han har vænnet sig til alt det nye. Er det helt forkert, efter din mening?

Og hvad vil du foreslå mht. til Victors søvn? Sover han for lidt, hvilket vores dagplejer jo mener? Skal han bare lige vænne sig til at "sove på kommando" i dagplejen? Skal vi droppe formiddagluren, så han helt sikkert falder let i søvn til middag?

Jeg beklager det lange brev, for jeg ved jo, du har mange, du skal svare. Men på forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen
Victors stolte mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Dagsplan til min dreng på 10 måneder

Kære Helen Min dreng er nu blevet 10 måneder, og han skal starte i vuggestue...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce