Svar: Vågner tidligt - 4 år
Kære Britta
Vi har en indre rytme, et indre ur som styrer hvornår vi er vågne, friske, trætte, har brug for at spise, slappe af, sove osv. Og selvom vi alle følger en nogenlunde ens rytme, hvor vi er vågne om dagen og sover om natten, hvor vi spiser brød, yoghurt osv. om morgenen og det passer bedre at spise flæskesteg om aftenen .. så har vi også lidt forskelle :)
Hos voksne taler man om A og B mennesker, hos børn kalder vi det for Ugler og Lærker.
Uglerne (B menneskerne): Kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker (A menneskerne): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres dreng er ganske givet en lille lærke. Han har sin bedste tid på dagen om morgenen og det skal han et eller andet sted have lov til. Det går naturligvis bedste, hvis en af jer forældre også er morgenmenneske og står tidligt op, hvorimod, hvis I er ugler, som går sent i seng og gerne vil sove længe om morgenen, så kan det være en lidt svær situation :)
Du må et eller andet sted gå ud fra at din dreng sover, når han er træt og vågner, når han er udhvilet. Så når han vågner tidligt om morgenen, så må du gå ud fra, at det er fordi han der ikke har brug for at sove mere ... Men, når det er sagt, så er der dog lidt ting du kan gøre, for at se om det kan give jer lidt mere søvn hen på morgenstunden :)
Det vil for det første være rigtig godt at I holder fast i at han puttes om aftnen kl. 20. Det er en passende tid at komme i seng på, når man er 4 år og skal op og i børnehave næste dag. Et fast ...
... puttetidspunkt er vigtigt fordi det påvirker hans indre ur.
Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne købe et mørklægningsgardin til hans værelse - de sælges billigt i både Jysk og i Ikea som rullegardin og det kan gøre at han sover længere om morgenen, fordi solens stråler holdes ude.
Og så skal du se på hvordan han spiser i løbet af dagen. Det er vigtigt at han spiser sundt og godt. Du må faktisk gerne give ham et godnatmåltid om aftenen - det kan være en grovbolle, en portion havregryn eller måske en havregrød - det må man gerne få selvom man er fire år. Det er få en portion mad inden han skal sove, kan gøre at han sover bedre og også sover lidt længere om morgenen.
Det er vigtigt at han om aftenen spiser det man kalder tryptofanholdige fødevarer, fordi det er med til at fremme søvnen. Det er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Så det er vigtigt at han om aftenen spiser en god aftensmad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så kan du stille lidt frem til ham ved siden af sengen, som han kan tage om morgenen når han vågner. Et glas vand og et par kiks eller knækbrød vil være okay. Så kan han hygge sig med det og I kan få lov til at sove lidt længere inden han står hos jer og siger "moar ... jeg er sulten" eller lignende :)
Det er meget fint at I sidder hos ham og læser godnathistorie, det lyder trygt og godt - et godt ritual og en dejlig måde for ham at slutte dagen på. Hvis han er en meget tryghedssøgende dreng og det kan være derfor han vågner, måske fordi han drømmer, så kan I også lægge en madras på gulvet i soveværelset og lade ham komme ind på den om morgenen. Eller I kan lade ham gå ind og lægge sig mellem jer og se om ikke det kan få ham til at sove bare en time mere ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor