Svar: Hvordan får vi hende til at blive i sin egen seng om natten?
Kære Charlotte
De fleste børn er faktisk 3-5 år, når de begynder at vågne om natten på grund af mareridt, og det kan ikke udelukkes, at det er derfor Carolina vågner og søger jer ekstra meget i øjeblikket ... det lyder også som om at du selv har det på fornemmelsen :)
Jeg synes faktisk ikke at hun er for lille til en madras på gulvet, tværtimod, så vil det være en rigtig god idé. Det vil være helt fint, at hun har en lille natlampe på værelset, så hun kan orientere sig når og hvis hun vågner om natten og så kan hun selv komme ind til jer med sin pude og tøjbamse under armen og lægge sig på madrassen og sove videre. I kan have et tæppe eller en ekstra dyne liggende, så hun ikke skal bære det hele selv og så hun samtidig også føler sig velkommen og fornemmer at der er plads til hende.
Jeg synes, som du selv er inde på, at børn skal have lov til at komme ind i løbet af natten, når de vågner af en drøm eller af anden årsag har brug for ekstra tryghed om natten. Præcis som du også selv gjorde som barn.
Og ...
... for at alle kan få en nogenlunde rar og rolig nat, så er en madras på gulvet en rigtig god idé. Det er på sigt også lettere at komme fra en madras på gulvet tilbage til egen seng, end det er at komme fra smørhullet mellem mor og far og ind på eget værelse igen ...
Når hun ligger på madrassen på gulvet, vil du naturligt kunne lange en arm ud og lade hende holde dig i hånden. Hun vil sove igen i løbet af få minutter og du kan trække din arm til dig og sove godt videre :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men ellers så er det naturligvis et spørgsmål om at følge hende tilbage i egen seng igen. På sigt, når hun skal igang med renlighed og lære at undvære bleen om natten, så vil hun måske vågne fordi hun skal tisse. Her vil I så kunne følge hende på toilettet og tilbage på eget værelse eller evt. følge hende på toilettet sen aften inden I selv går i seng og derefter på eget værelse i egen seng igen - men det er en anden snak. Lige nu lyder det som om at hun har brug for trygheden og mærke at I er der for hende :)
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.