Svar: Min søn vil ikke spise
Kære bekymrede mor
Børn i din drengs alder vokser ikke så meget som tidligere, deres appetit er ikke helt så stor og samtidig begynder børn i 1 års alderen ofte også at blive lidt mere selektive omkring fødevarer. Den naturlige lyst til at putte i munden og smage på maden er der ikke længere, maden kommes ikke automatisk i munden og selvom den gør, så vil den nogle gange komme ud igen - ikke nødvendigvis fordi barnet ikke kan lide maden, men fordi der også ligger noget undersøgende i hvordan "tygget mad ser ud", "hvordan mad føles mellem fingrene" og derudover, hvordan han kan få en reaktion fra jer ...
Der er ingen tvivl om at jeres dreng er meget bevidst om, at han ved at knibe munden sammen og skubbe tallerkenen væk, får en reaktion fra jer og det er spændende for ham at undersøge dette, at udforske hvad der sker og finde ud af, hvordan han med sin ageren, kan få jer til at agere ...
Jeres dreng mærker tydeligt, at I forældre har det svært med at han ikke spiser ... Man kan som I forsøge at lave anden mad, tilbyde specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og at barnet skal spise for at trives.
Det bedste I kan gøre er dog at give ham mad ro og ikke koncentrere jer særlig meget om, hvad, hvordan og hvormeget der glider ned. Gør måltidet hyggeligt, tal om dagen, om hvad I hver især har oplevet, sørg for at der er en hyggelig stemning omkring bordet og giv ham så en tallerken med lidt forskelligt på og lad ham så spise det han vil.
Da han er glad for rugbrød, så gør det til en fast vane at han sammen med sin aftensmad om aftnen får en kvart eller en halv skive rugbrød. Giv ham en tallerken som er inddelt i rum, så I kan komme de forskellige fødevarer i forskellige rum. Ikke særlig meget af hver, får han for meget, bliver han frustreret fordi han mister overblikket og det fjerner appetitten.
I det ene rum ligger i et kvart stykke rugbrød, i det andet rum pasta, i det tredie rum kød eller fisk, hvad I nu får og i det fjerde rum f.eks. lidt sovs, som han kan dyppe maden i eller lidt grøntsager.
Rugbrøddet vil gøre ham tryg, det kender han, det kan han lide og derfor så starter han med at spise det. De andre ting på tallerkenen rører han, når han er parat til det og det gør ikke noget at det kommer i munden og måske kommer ud igen. Lad ham spise sin mad, uden større opmærksomhed fra jer.
Yoghurt, grød eller lignende skal ikke erstatte aftensmaden. Han skal altså have det ...
... samme som I andre og spise sin aftensmad, når I spiser. Men han må gerne få en grød at sove på og det er helt fint at give børn i denne alder en godnatgrød. Den skal så indgå som en del af hans putteritual, en del af det at skulle sove og er således adskilt fra aftenmåltidet.
Til frokost skal han også have rugbrød som nu, men derudover også pasta, grøntsager, rejser, hårdkogt æg, frikadelle, pølse osv. Jo mere forskellige jo bedre er det og igen skal det serveres adskilt, så han kan spise det han nu har lyst til. Maden skal appellere til ham i farverne, det skal se interessant ud, virke lækkert og spændende og igen skal han have madro.
Han skal stadig have små hyppige måltider og spiser han ikke så meget til det ene måltid, så går der ikke så lang tid, så tilbydes han et nyt sundt måltid.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød eller havregryn i yoghurt, et glas juice som nu eller gerne et glas mælk, brød med smøreost osv. Fint :)
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, bær, vand af kop.
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej eller lignende. Suppleres med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, fiskefrikadelle eller almindelige frikadeller, pølse af forskellige slags osv. Vand af kop. Får de en varm middagsret i vuggestuen tilbydes han naturligt dette ved siden af et stykke rugbrød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover middagslur
Eftermiddag 14: En portion yoghurt, frisk frugt, bær - vær opmærksom på at koldskål ofte er meget fedtfattigt og bør laves med tykmælk, så fedtindholdet kommer op.
16.00 banan og en ½ bolle med, smør, ost osv. Eller knækbrød som nu
Aften 18: Tilbydes jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Serveret som ovenfor beskrevet. Vand eller letmælk af kop.
Godnatgrød gives som en del af putteritualet ca 19.30 og puttes herefter til natten.
Som du kan se er der samme antal måltider i min plan, som i den plan I allerede følger. Men jeg varierer jeres drengs indtag mere og jeg har især fokus på kød, fisk, grøntsager og brød. Netop disse fødevarer er vigtige for at stabilisere vores humør. Når vi indtager f.eks. banan, brød, pasta, fede fisk, kylling osv. så indtager vi det der hedder tryptofanholdige fødevarer og dette sætter gang i dannelsen af stoffet Serotonin som både forbedrer vores søvnkvalitet og som er med til at holde vores humør stabilt.
Så du har fuldstændig ret i at når børn pylrer eller brokker sig meget i løbet af en dag, så kan det være ganske udmærket at se lidt på hvordan de rent faktisk spiser i løbet af en dag, fordi den mad vi indtager kan have stor betydning for vores humør :)
Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!