Svar: Ammeforløb
Hej med dig
Først et stort tillykke med lillebror og et stort skulderklap for alle dine anstrengelser med at få amningen til at fungere :)
Når jeg svarer dig i dag, så er der sandsynligvis allerede sket en ændring hos jer - for der er rigtig mange spørgsmål i kø og svartiden er derfor lang ...
Da du er glad for amningen og nyder at amme, selvom det ofte måske 'bare' bliver til en trøstetår og dermed ro, så synes jeg bestemt at det er værd at forsøge at bibeholde dette. Det er jo netop praktisk, når I skal på sygehuset til tjek eller hvis han vågner om natten og er ked af det, lidt lettere at kunne give ham roen, beroligede ham ved at lægge ham til brystet.
Det vil være sådan, at din mælkemængde svinder i takt med at han får mere og mere flaske og kommer mindre og mindre til brystet og hvor længe du vil kunne amme ham en gang imellem, kan kun tiden svare på. På sigt vil du højst sandsynligt skulle gå helt over til flaske. Men hvorfor sætte en dato for dette? Hvorfor ikke se hvad tiden bringer og så tage den derfra?
Min umiddelbare tanke er, at så længe din dreng gerne vil ligge hos dig og die en gang imellem, så får han noget - ellers ville han ikke gide ligge der. Og ja - det er måske på et døgn kun 150ml men det er også værd at tage med og det er mange små hyggelige stunder for jer begge og det er værd at prioritere.
Det er også et spørgsmål om at du følelsesmæssigt skal kunne følge med i den proces det er og skal have tid til at komme igennem det hele. Det er jo en helt ny situation, det er anderledes og bestemt også sværere at være mor til to, det er svært at prioritere i hverdagen, finde tid nok til begge børn, finde tid til sig selv. Det er svært i det hele taget at finde tid nok og ro nok til amning og det, som amning jo kræver. Og så gør det jo ikke tingene bedre, at I nu også skal på sygehuset, til tjek med hofte, skinne osv.
At give flaske har også store fordele. Du ved præcist, hvor meget Gilbert drikker, du kan derfor bedre vurdere, når han bliver ked af det om gråden skyldes sult eller noget andet. Du kan også lade far tage over, så du kan hellige dig storesøster eller finde lidt tid til dig selv og det er også vigtigt og værd at tage med. Og så mætter mme ofte også mere end amning og vil på sigt gøre at Gilbert sandsynligvis ikke skal spise helt så tit, som han skulle gøre, hvis han kun ...
... blev ammet ...
Det er også hurtigere at spise af en flaske, selve måltidet tager ikke helt så lang tid og det gør, at du ikke skal bruge helt så meget tid på netop flaskemåltiderne, som du gør lige nu især eftermiddag og nat - men at du netop vil kunne sove lidt længere stræk og dermed også selv finde større overskud.
Så ja - amning er godt, men det skal jo ikke være amning for enhver pris, det er vigtigt at hele familien trives og har det godt :)
Men som sagt, du skal også kunne følge med rent mentalt og jeg synes ikke du skal stoppe amning lige nu. Han er kun godt 3 uger gammel og dermed stadig bare et lille spædbarn med alt hvad dertil hører.
Mit forslag er derfor at du fortsat lægger ham til brystet, når du har lyst og overskud til det og når du fornemmer at han gerne vil det og så får du stimuleret brysterne der og I nyder det begge. Bagefter må han så suppleres med en flaske ligesom nu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du mærker at du eller han er parate til at stoppe amning, så vil du naturligt kunne trappe mere og mere ned, så han lægges til færre gange. Det er hyppigheden af amning der øger mælkemængden og dermed giver det også mindre mælk at lægge til færre gange. På den måde vil din mælkeproduktion gå i sig selv stille og roligt og der vil ikke være mere at komme efter.
Nogle kvinder, vil godt kunne amme om natten og give flaske om dagen og vil igennem et par måneder kunne gøre dette uden større problemer. Det handler sandsynligvis om at man netop om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin og netop natamning er med til at holde mælkedannelsen ved lige. Jeg synes bestemt det er værd for dig at forsøge denne metode - og ammer du om natten, så vil du naturligt også kunne trøste ham med brystet om dagen, hvis det pludselig er nødvendigt, fordi I sidder på sygehuset og venter.
Hvor længe du vil kunne gøre det, kan jeg desværre ikke give dig nogen garanti omkring. Men det er værd at forsøge at gøre begge dele, altså både amme og give bryst lidt endnu og så se hvordan tingene udarter sig hen af vejen :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke og stort knus fra mig til dig - uanset hvad der sker, så er det virkelig flot at det lykkedes for dig at få amningen igang og at du oplevede, hvad det vil sige at amme sit barn. Jeg ved, at det betød meget for dig denne gang :)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.