Svar: Græder over ingenting

---

Kære rådvilde

Jeres dreng har det rigtig svært og han græder ikke over ingenting, han græder fordi han netop har det svært ...

Jeg ved fra dine tidligere breve, at han lige er blevet storebror og samtidig oplever han også et pres fra jer forældre, et pres om at skulle opføre sig anderledes end han gør lige nu. Han får flere irrettesættelser dagligt, han får mere skæld ud, han prøver rigtig mange grænser af og han har meget svært ved at finde sin rolle. Jeg tror faktisk at jeres dreng har det sværere, end du måske lige går og tror, han har det virkelig hårdt den lille fyr og det er rigtig vigtigt at finde ud af hvorfor, hvad det handler om.

Jeg har tidligere skrevet til dig, at I kunne overveje at kontakte PPR i kommunen for at høre om en familievejleder kunne komme ud til jeres familie og være med til at vurdere, hvad der sker og hvordan I skal reagere i forhold til jeres dreng. Det synes jeg stadig er en god idé ... Da jeres sundhedsplejerske kommer på besøg hos lillesøster, så vil det også være oplagt at tale med hende om, hvad muligheder der er for støtte og hjælp i den kommune, hvor I bor :)

Jeres dreng har brug for at I ser ham og anerkender ham, præcis som du også forsøger og det er rigtig godt at du prøver og prøver igen og igen.

Når han græder over det du kalder for "små ting", så er det sandsynligvis ikke små ting for ham, han bliver oprigtigt skuffet og ked af det, også selvom det for dig er en bagatel. Du skal her overveje, hvordan I reagerer.

Nogle gange kan man godt komme til at reagere meget negativt, fordi man synes det ...

---

---

... piveri er urimeligt eller fordi man selv er træt og mangler overskud, så kommer man måske til at sige "årrh, hold dog op med at være så hysterisk" eller "hold så op med at pive sådan, så er det heller ikke værre" eller lignende - men det hjælper ikke jeres dreng. Det får ham til at føle sig forkert, det gør at han opfatter de følelser han har, som forkerte, man må jo ikke blive ked af det, i hvert fald ikke de ting, som han bliver ked af.

Han har derimod brug for at I lige rør ved ham, får øjenkontakt med ham, han skal føle sig set. I skal nogle gange bare sige "det er okay, skat" så han ved at det er i orden at blive ked af det, eller I kan sige "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende" - netop fordi I så anerkender hans følelser. Det er ikke det samme som at han skal have sin vilje og at I ikke må sige nej, men I skal lade ham reagere og have de følelser som et nej kan udløse.

---

---

---

Nogle gange kan I også stille spørgsmålet "Hvad sker der?", "du bliver bare så ked af det lige nu, hvad handler det om?" eller lignende, så han igen mærker at I er der, I har øjenkontakt, I prøver at finde ud af hvad det er og I vil gerne hjælpe, I prøver at forstå det.

Nogle gange vil det være super, hvis I prøver at lade ham sætte ord på de følelser han har og tager udgangspunkt i netop dette. Og så naturligvis møde ham, nogle gange med "det kan jeg godt forstå" og andre gange med "kunne du ikke i stedet .." som et alternativ og atter andre gange "pyt med det, det kan du sagtens klare".

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---