Svar: Vuggestue, madplan m.m.
Kære Maibrit
Tak for dit brev og dine pæne ord til mig - ja nogle gange, så kommer jeg jo til at kende jer rigtig godt, alle I søde familier, når I skriver til mig flere gange :)
Det er rigtig dejligt at din datter trives med vuggestuen og er glad for at være der ... Når hun vågner om natten, så er det fordi alt hvad hun oplever om dagen, bliver bearbejdet i drømme. Og netop fordi hun lige nu oplever både at være adskilt fra jer (uden at kunne forholde sig til tid og sted og det faktum at I naturligt kommer igen), oplever at skulle lære nye børn, nye voksne, nye rutiner, nye lyde osv. ja så drømmer hun naturligt også mere og vil vågne og være urolig om natten på grund af dette.
Ofte vil man også se at børn i denne alder søger ekstra fysisk kontakt, simpelthen fordi de jo ikke får samme nærhed om dagen, når I er adskilt. Så opvågningerne om natten kan også være fordi hun har brug for at mærke at du stadig er der for hende, at du ikke har forladt hende - hun har brug for at få sit mordepot fyldt lidt ekstra op, så hun har noget at 'tære af' når I ikke er sammen :)
Med hensyn til mad, så synes jeg faktisk ikke det lyder alderssvarende, hvis børnene i vuggestuen - det vil sige børn mellem 6 måneder og 2 år får risgrød om formiddagen og brød og frugt til frokost ..?? Er det rigtigt??
Risgrød er fint til små børn men med den alder din datter har nu og de næste mange måneder frem, så bør hun få grøntsager, rugbrødshapsere, kød og fisk til frokost - naturligvis i en konsistens, som passer til hendes alder og udvikling.
Hvad får de ældre vuggestuebørn - de må få noget andet? Kunne du ikke tale med pædagogerne om, at din datter skal have mere lødig kost end risgrød og at du gerne vil have at hun får mad, som de større børn får ... Det synes jeg du skal gøre.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet menuforslag til daginstitutioner og daginstitutioner - du kan finde en masse omkring det på hjemmesiden altomkost.dk. Jeg vil sende dig link via sep. mail.
Mit forslag til en dagsplan til et barn på 9-10 måneder ser således ud:
Tidlig morgen evt. amning og sover videre - forklaring følger.
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop. Evt. lidt frugtmos, til jerntilskud med mindre I giver dette om aftenen.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden, frugtmos, vand af ...
... kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager som majs, ærter og gulerod. Må også gerne få kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedeller), stykker af fiskefilet eller lignende og må også stadig gerne suppleres med grøntsagsmos. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Man der tager udgangspunkt i jeres mad, mad der smager af noget, mad i stykker og også moset mad. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres evt. med frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke har fået det om morgenen) og/eller evt. en godnatgrød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Evt. amning (forklaring følger også her)
Som du kan se ligner denne plan meget den tidligere plan du har fulgt og jeg mener bestemt at du bør give din datter grøntsager, kød og fisk både til frokost og til aften. Hun har stadig brug for mange små måltider i løbet af dagen og hun skal have stor variation og så mange forskellige fødevare som muligt.
De fleste børn vil fortsat i 9 måneders alderen have behov for 3 amninger dagligt og det er naturligvis helt okay at du f.eks. i en periode ammer hende om eftermiddagen, fordi det er hyggeligt og dejligt for jer at mødes på denne måde, når I har været adskilt.
I 10 måneders alderen vil man ofte kunne trappe ned til 2 amninger i døgnet. Det vil her ofte være sådan at man ammer aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Hvad der passer bedst er helt individuelt og du må prøve at finde den løsning som umiddelbart vil fungere bedst hos jer og for jer begge to :)
De tre amninger lige nu kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Eller de kan ligge om eftermiddagen, aften og sen aften eller om eftermiddagen, aften og meget tidlig morgen.
Og ja - det er helt okay at du ammer en ekstra gang lige her, hvor hun skal vende sig til at du og hun er adskilt om dagen, du skal bare være bevidst om at det kun er for at give tryghed og at du ikke får sat mælkeindtaget unødigt op, så hun begynder at drikke for store mængder mælk og spise for lidt rigtig mad :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.