Svar: Immunforsvar - 2 år, 2 mdr.
Kære Emilie
I Danmark anbefales normalt at man giver barnet en multivitaminpille dagligt og derudover sørger for at barnet spiser sundt og varieret. Det er her især vigtigt at børn får fisk flere gange ugentlig, gerne næsten hver dag. Fisk indeholder gode vitaminer og også selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra.
Fisk kan gives som frokost, smørbart fiskepålæg som sildepostej, rognguf eller makrel, det kan også være tun, fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer, muslinger eller lignende og så gives fisk også om aftenen - gerne forskellige former for fisk som laks, rødspætter, torsk, hellefisk eller hvad I nu kunne tænkes at spise.
Det er også vigtigt at din datter ikke udsættes for træk og kulde og at du sørger for at hun holdes lun især på brystkassen og på fødderne. Lune indesko og tre lag på brystkassen kan være en god idé - det kan være en undertrøje, en langærmet bluse og en trøje ud over, så holdes hun godt varm på kroppen.
Det vil også være rigtig godt stadig at bruge bodystockings til hende, så hun ikke skiller ad på midten, som børn let kan komme til med todelt undertøj :)
du kan overveje om hun vil have glæde af uld - det kan være uldundertøj eller uld som en ekstra trøje ud over det almindelige tøj. Uld holder barnet varm og ...
... sørger for at barnet har det lunt og tørt, selvom det sveder ...
Håndvask er vigtigt til at bekæmpe forskellige vira og især mellem småbørn er det vigtigt at være opmærksom på hygiejnen. Hun bør have vasket hænder i forbindelse med bleskift, det er altså en god idé ikke kun at vaske hænder på sig selv, men også på barnet. Hun bør have vasket hænder i forbindelse med måltider og også hvis hun får pudset næse. Er man i bekneb med vand og sæbe, så kan man bruge håndsprit.
I DK har man regler for hygiejne, som daginstitutioner følger - om det også gælder hos jer ved jeg ikke - men hygiejne og især fokus på håndvask er vigtigt, når man vil forebygge sygdom hos børn :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Alternative produkter, naturlægemidler osv. anbefales normalt ikke til småbørn - men nu hvor din datter er over 2 år, vil du godt kunne give hende forskellige ting - det synes jeg dog du skal drøfte med jeres læge.
Og så er det også sådan at man siger at det tager 2 vintre med infektioner, så har børn opbygget så meget modstandskraft mod de almindeligt forekommende virus- og bakteriesygdomme, at de oftest kun bliver syge enkelte gange om året. Der er altså håb forude og grund til at håbe, at jeres vinter i år ikke bliver helt så slem som de foregående ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder