Brev:

Lære at sove selv

Kære Helen

Jeg har et spørgsmål vedrørende min datter på 10 måneder.

Hun er en meget glad pige, hele tiden opmærksom, smilende, tillidsfuld, og meget nysgerrig. Skal hele tiden følge med i alt hvad der foregår. Hvis jeg ammer hende og der kommer nogen ind i stuen kigger hun derhen, hvis hun sidder og leger og der sker noget et andet sted skal hun kigge derhen, og hvis hun sidder og spiser og hendes storebror (4 år til nov.) er et andet sted sidder hun og kigger i hans retning. Meget naturligt, men jeg vil betragte hende som meget meget nysgerrig og hun har svært ved at koncentrere sig om at spise eller lege, hvis der ikke er helt ro.

Hun har altid haft svært ved at sove, og da hun var mellem 2-4 mdr. ville hun kun sove i vores arme om aftenen, og helst gående, og hvis hun blev lagt i barnevogn eller på et tæppe i stuen græd/skreg hun indtil vi tog hende op, hvilket vi naturligvis gjorde med det samme. Det bedste var at sidde i vores arme i gyngestolen og vugge hende, og allerbedst hvis det var mor.

Vi forsøgte også med voksi, men det fungerede ikke, hun havde virkelig brug for nærvær fra mig. Da hun var omkring fire måneder var vi ved at være rigtig trætte af at gå rundt med hende hver eneste aften, og jeg forsøgte at ligge mig ind i soveværelset med hende og amme hende indtil hun faldt i søvn. Efter et stykke tid blev det vores godnat-ritual, og jeg brugte både halve og hele timer på at amme hende i søvn, og endnu flere timer på at gå derind og ammer videre, når hun vågnede igen, og vi var udmærkede klar over at det var en rigtig dårlig vane at give hende, men det fungerede for os på det tidspunkt, for det var den måde vi fik lidt tosomhed om aftenen igen.

Om natten har hun stort set altid sovet hele natten, selvfølgelig med spisepauser, men hun har ikke været ked af det, og hun har altid ligget ved siden af mig, og blevet ammet, når hun har efterspurgt det.

Således har min mand fået sin nattesøvn, men ikke mig, selvom jeg hurtigt er faldet i søvn igen, og også ofte under amningen, så det har været fint for mig indtil nu.

Men jeg må indrømme at det var lidt anstrengende at blive brugt som sut (hun bruger i øvrigt ikke sut) og da jeg for to uger siden havde været sut hele natten sagde jeg til min mand, nu er det slut med natteamningen.

Om aftenen ammede jeg hende og da vi var færdige lagde jeg hende ned i sengen, og vi hyggede os lidt indtil hun ville ammes i søvn som hun plejer. Det fik hun ikke lov til og min mand og jeg skiftedes til at gå rundt med hende for hun skreg jo hjerteskærende, vi havde jo lige pludselig taget det mest trygge fra hende, og noget hun havde været vant til i ti måneder.

Hun skreg og skreg og vi gik rundt med hende, og til sidst sendte jeg min mand ud af soveværelset fordi jeg bedst kan trøste hende, og kl. 1 om natten faldt hun i søvn i mine arme, to timer efter vågnede hun igen og skreg og skreg, og jeg vuggede hende og atter faldt hun i søvn i mine arme. kl. seks fik hun bryst og derefter stod vi op og spiste morgenmad og hun var heldigvis lige så glad som hun plejer, det frygtede jeg nemlig fordi hun havde været så ulykkelig om natten.

Næste aften ammede jeg hende igen, og så hentede vi barnevognen ind i soveværelset, og fik hende til at falde til ro i den, selvom det tog lang tid. De gange hun vågnede trillede vi hende i søvn igen, og hun fik først bryst kl. seks, hvor hun kom over til mig.

Barnevognen ...

... har stået i soveværelset siden (to uger), og det er blevet nemmere at få hende til at falde i søvn om natten når hun vågner, men stadig vanskeligt. Og hun græder altid når hun kommer ned i barnevognen efter godnat-amningen i små fem minutter, ikke noget meget ulykkeligt, men mere’ jeg er ikke tilfreds med det her arrangement’-gråd og til sidst synger hu sig selv i søvn, det gør hun stort set altid, og det tager mellem ti minutter (sjældent) men mere mellem en halv til en time..

I dag ser hendes rytme således ud:

Mellem 5.30-6.30: Kommer over i vores seng og bliver ammet liggende, falder engang i mellem i søvn igen, men sjældent
7-8: Spiser morgenmad

10: Sover formiddagslur (hun er meget træt på det her tidspunkt) Sover mellem en time og tre timer, de sidste dage har det kun været en time, selvom natten har været meget dårlig med mange vågne stunder.
11-13: Frokost med rugbrødshapsere (Tidspunktet er afhængig af hvad tid hun er vågnet).

13-15: Eftermiddagslur (Mellem en halv time og to timer, igen afhængig af formiddagsluren).
14-16: Frugt og bolle
17.30-18: Aftensmad
19-20: Godnat time i soveværelset med sang, historie og amning. Herefter bliver hun lagt i barnevognen og trilledti søvn, hvilket tager mellem 15 min og halvanden time, også selvom hun er meget træt og har haft korte lure og dårlig nat.
20-6: Sover, men vågner mellem 3-20 gange og skal trilles i søvn – vi tager hende ikke op med mindre hun er ulykkelig og det er hun sjældent, men hun har også svært ved at finde ro.

Hun ligger og kaster sig frem og tilbage, sparker dynen af, og vi forsøger at være meget stille og rører hende ikke når hun ligger der og skal falde i søvn igen, for det virker som om at det forstyrrer hende og så vågner hun bare mere op. I nat tog det op til tyve minutter inden det lykkedes. En gang siden vi tog nat-amningen fra hende har hun sovet fra 8-6 og det var meget dejligt og uvirkeligt for os.

Jeg vil også nævne at hun sover meget meget let, både dag og nat. Hun vågner som regel når vi kommer i seng, hvis vi kigger til hende, eller vil lægge dynen på hende eller hvis telefonen ringer, eller hvis der kommer en larmende bil ude på vejen.

Vi forsøger også at lære hendes storebror at tage hensyn til hende og efter kl. syv larmer vi ikke. Det er dog lidt svært for ham, da han er en lille energisk krudtugle, men også en rigtig sød storebror, så de fleste gange lader han være med at larme, hvis han husker det, og der er jo også godnat-tid for ham, så vi forsøger at drosle hele huset ned kl. syv.

Vores behov lige nu er at få vores pige til at sove uden bryst, barnevogn, vuggen og andet, vi vil finde de gode sove-associationer frem, men ønsker heller ikke at hun skal skrige sig i søvn, eller blive meget meget ulykkelig under tilvæningen til nye sove-vaner, så hvis du har nogle gode råd til hvad vi konkret kan gøre vil vi være meget taknemmelige.

Jeg vil også lige nævne at jeg klar over at mange af de ting vi har gjort har givet hende dårlige vaner, men det er det der har fungeret for os, og jeg ønsker under ingen omstændigheder at have en dybt ulykkelig pige, så derfor trøster jeg hende når hun er ked af det, og det er det der har skabt de dårlige vaner for os. Men på den anden side er vi klar til at ændre det nu, og da vi fik vænnet hende af med nat-amningen var hun også meget ked af det, men det var hele tiden i favnen på en af os.

Mange hilsner fra
Karina

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar

16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar

9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: