Svar: Begyndt at sove uroligt - 9 mdr.
Hej med dig
Jeres dreng har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han måske begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og han sidder derfor ikke længere så meget på skødet, har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig netop lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen - netop for, som du skriver, at undgå at han vågner for meget op.
Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.
Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Græder han fordi han er utryg og føler sig forladt er det igen vigtigt at være der for ham, tage ham op, trøste og berolige eller bare sidde og holde ham i hånden, synge lidt for ham, nusse ham osv. præcis som I fortæller at I gør.
Det er vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra ...
... mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.
Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.
I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv. Men stadig, vil han naturligt have ekstra meget behov for at mærke og vide at I er der for ham, når han skal sove.
Tidspunkterne for søvn i løbet af dagen ser fint ud, men jeg kan ikke se hvor meget mad og mælk din dreng får og derfor vil jeg sende dig en plan som den kan se ud til et barn på 9 måneder:
Tidlig morgen 05/06: Evt. flaske, den kan I dog forsøge at trappe ud nu ...
Morgen 7-7.30: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, mælk af kop
Puttes til formiddagslur kl. 8-8.30 som nu og sover 45-60 minutter
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost, frugt i stykker. Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12: Brødshapsere, tilbehør af forskellig frugt og grønt som kogte ærter, majs, gulerod. Må meget gerne få rester af aftensmaden som kogt kylling, ris med karrysovs, pastaskruer og lignende, vand af kop. Kan også stadig suppleres med grøntsagsmos, det må gerne være mos fra glas. I skal være sikre på at han er mæt og har fået hvad han har behov for.
Puttes til sin middagslur kl. 13, sover 1½-2 timer som nu
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller frisk frugt, evt. ½ bolle med smør. Vand af kop
Aften 18: Familiens mad, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs. Mos f.eks. kartofler med sovs og giv ham både mad med ske og mad i stykker som han selv kan spise.
Godnatgrød som en del af putteritualet og puttes så til natten med en flaske kl. ca 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Rytmen om dagen, hans indtag af mad og mælk vil naturligt også påvirke, hvordan han sover om natten - men ellers er det alder og udvikling som spiller ind hos jer.
Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt forklaring og dermed også ro omkring, hvad der sker hos jer lige nu :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.