Svar: Modermælkserstatning og trods med mad
Kære Jane
Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig og man oplever ofte at barnet begynder at powernappe lidt mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser og man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt ...
Der er derfor rigtig vigtigt at du er opmærksom på at din dreng får mælk nok - vi sover alle bedst på fyldt mave og det er helt naturligt og helt relevant at du giver ham en flaske, inden han skal sove. Du må her gerne give ham ½ flaske, skifte ham og gøre ham klar til putning og så give ham ½ flaske og putte ham igen. Sådan spiser mange børn netop i denne alder, det er en periode og det ændrer sig igen :)
Samtidig tænker jeg, at din dreng måske vil trives bedre med lidt flere flaske og lidt mindre mælk i hver flaske. Lige nu får han 5 flasker dagligt, måske vil han trives bedre med 6 eller 7 flasker i døgnet :)
Jeg anbefaler normalt at man starter med skemad om dagen og giver lidt grød til frokost. Dette fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at mange børn sover mere uroligt om natten, hvis de starter med skemaden der ... Det virker altså modsat af hvad forældre tror, det giver mere urolig søvn og ikke bedre søvn - mæthed skal derimod skabes hele dagen igennem.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16-16.30: Flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap på 20-30 minutter
(Aften 18: ...
... tilbydes her lidt grød eller mos, men først når frokostmåltidet fungere og ofte ikke før 5 måneders alderen)
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller nat: 1-2 flasker efter behov
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at han får sine flasker og får sit behov for både mælk og væske dækket. Det er derfor også vigtigt at du ved, at grød og mos ikke må erstatte en flaske, men skal supplere mælkeindtaget. Faktisk er det først i 7 måneders alderen at skemaden bør begynde at fylde så meget, at der trappes ned for mælken og antallet af flasker. Indtil da har han naturligt brug for rigtig meget mælk :)
Hvor meget og hvordan han sover om dagen vil naturligt også påvirke hans søvn om natten. Alt hvad han oplever, vil også give uro om natten og børn i denne alder kan godt drømme meget, vågne, klynke, ligge og smaske osv. om natten - ofte sker det i drømme og så sover de videre. Måske har han lige brug for en beroligende hånd, hjælpe til at skifte stilling, mærke at du er der og at han ikke er alene og så sover han igen. Det er helt naturligt for hans alder. Men du skal naturligvis være sikker på at han ikke vågner, fordi han har et reelt behov for lidt mere mælk :)
Du skal være opmærksom på at hans mave skal fungerer. Hvis han har problemer med hård mave, vil det naturligt gøre at mælken ikke indtages så let, det presse på, og han vil derfor afvise flasken, - ikke fordi han er mæt og har fået hvad han har behov for, men fordi mælken har svært ved at passere. Det er derfor vigtigt at du sikrer dig at hans mave fungerer og at han ikke har forstoppelse ... måske har han brug for noget laktulose ud over den syrnede erstatning som han allerede får :)
Håber at planen for dagen og mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine