Svar: Den kære søvn - 10 mdr.
Kære Mor til lille O
Tak for dit brev :) Jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig ...
I skal for det første sikre jer, at lillepigen får mad nok og ikke vågner 30-45 minutter efter hun er faldet i søvn, fordi hun egentlig har brug for lidt mere at spise - jvf. afsendt madplan for dagen ...
Man skal også overveje om hun vågner, fordi hun falder i søvn med sin flaske. At hun simpelthen vågner op og bliver ked af det og forvirret, fordi flasken som hun faldt i søvn med pludselig er væk ... At hun har en uhensigtsmæssig søvnassociation i sin flaske.
Men som jeg kender din datter fra dine tidligere breve, så har hun normalt et rigtig godt sovehjerte og som jeg læser dit brev i dag, så er det et spørgsmål om at hun vågner kort efter at hun er faldet i søvn, men når hun så i øvrigt sover igen så sover hun rigtig godt indtil næste morgen tidlig. I er altså ikke ude i at hun vågner hele natten igennem fordi hun søger sin flaske og kun kan sove, hvis hun får den ...
Derfor tænker jeg, at det sandsynligvis handler om hendes alder og udvikling. Hun er begyndt at kravle, øver sig i at bevæge sig væk fra jer, øver sin selvstændighed. Jeres datter er i separationsfasen. Det betyder at hun lige nu har ekstra meget behov for at vide at I er der for hende, hun forstår ikke hvor I er, når hun ikke kan se jer. Går I fra hende, når hun skal sove, så kan hun ikke forholde sig til at I er lige inde i stuen, for hende er I nærmest forsvundet.
Derfor vil det ofte være en god idé at sidde hos barnet, holde i hånden, berolige, synge en lille sang eller lignende og på den måde hjælpe barnet til ro. Men nogle gange, vil det, som du også er inde på, være fint at gå. Det er aktuelt, hvis man f.eks. har et barn der ser ens tilstedeværelse som underholdning, sjov og ballade :)
Her kan det være fint at vise hende, at det ikke er legetid nu, men netop sovetid og samtidig lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Derfor ...
... kan det være udmærket at gå og så komme igen lidt efter, atter putte hende nænsomt og kærligt og gå igen. Jeg anbefaler normalt at man ikke forlænger tiden når man går, men går frem og tilbage med max 3minutters interval. Man vender tilbage hvis barnet græder, men også hvis barnet ikke græder - det handler jo netop om at gøre barnet tryg og lære barnet er man er der for barnet, men holde fast i at det ikke er legetid men sovetid nu.
Da hun får flaske at sove på og normalt falder i søvn med denne, så vil det være udmærket nu at lære hende at sove uden at have flasken i munden. Hun skal stadig have sin mælk og I må gerne putte hende i tremmesengen, elever hendes hovedgærde så hun ikke ligger helt fladt og giv hende så flasken imens hun ligger i sengen. Det kan gøre hende tryg og rolig, at hun ikke skal flyttes efter at have fået flaske.
Flasken fjernes fra hendes mund, mælkemåltidet stopper inden hun falder helt i søvn. Det skal stoppe der, hvor hun lige kigger med øjnene, registrerer hvor hun ligger og triller om på siden og falder i søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal også overveje om puttetidspunktet er rigtigt. Hvis jeres datter ikke er træt nok, så vil hun naturligt ikke kunne sove og vil i stedet bruge en masse energi på at hoppe rundt i sengen og opfordre til leg og sjov. Nogle gange skal man derfor forsøge at afkorte hendes lurer om dagen eller i stedet prøver at putte hende lidt senere, så I er sikre på at hun er træt nok til at sove.
Og så må I vurdere, hvad der sker, når hun skal falde i søvn. Hvis hun hopper rundt, så gå ud og lad hende lege lidt, put hende igen, når i efter ca 3 minutter atter kommer ind. Hvis hun græder, protesterer højlydt over at I går, så skal I naturligvis blive der, sidde hos hende, hjælpe hende til fysisk ro med kærtegn osv. men leger hun, må I så atter gå. Det er hele tiden en balance, men jeg tror du ved hvor jeg vil hen :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.