Brev:
Amme-udfordringer
Kære Helen,
Så er jeg tilbage – nu med en nyfødt dreng, og dermed de tilbagevendende udfordringer der jo er...
Han er 4 uger gammel og er sund og rask, og han blev født en uge over termin.
Jeg har fra første dag haft problemer med amningen og har nok været igennem alle de udfordringer der kunne være i den forbindelse. Han har svært ved at tage ordentligt fat – sygeplejerskerne på barselsgangen kæmpede sammen med mig for at få ham til det, men han har en tendens til at sætte tungen op i ganen og underlæben vil han ikke krænge udaf.
De anbefalte mig i en periode at bruge suttebrik, og det gør jeg stadig. Forsøger ind imellem at tage den af, og egentlig får han efter lidt kamp fat, men det er tydeligt at han ikke får rigtigt fat, for det gør ondt – og jeg kan se at underlæben ikke krænger udad, så det er nok grunden? Og hvad kan jeg gøre ved det, andet end at prøve at vende læben udad mens han spiser?
Han tager også stadig forkert ved ind imellem med suttebrikken, men jeg forsøger hele tiden at vende læben – og det lykkes da næsten hver gang.
Derudover har han ikke villet ammes fra venstre bryst. Min ældste søn blev de sidste to måneder også kun ammet fra højre bryst – det har ligesom for dem begge været favoritten, og jeg kan godt tænke at venstre bryst måske ikke giver helt så meget mælk. Det har så medvirket at jeg først fik brystbetændelse i det bryst og dernæst er mælkeproduktionen gået helt i stå, jeg har ikke kunnet få det op at køre – og ammer ham dermed nu kun på ...
... højre.
Jeg føler lidt selv, at det er op af bakke – først og fremmest fordi amning med suttebrik kan medføre nedsat mælkeproduktion på sigt og når jeg så kun ammer på højre bryst, skal alt han behøver jo komme derfra.
Hvis det er vilkårene for amningen af min søn, hvordan sikrer jeg mig så at kunne amme ham så lang tid som muligt? Skal jeg malke ud engang imellem for at sikre den fremtidige mælkeproduktion? Skal jeg forsøge mere intensivt at få ham til at sutte uden brikken? Kan man klippe lidt af brikken yderst, så han langsomt vænner sig mere til at sutte direkte på brystet?
Jeg vil utroligt gerne amme ham, og vil gøre meget – men kan også mærke at det tærer på ressourcerne, og da hver amning også tager længere tid pga suttebrikken, så sætter trætheden også sine præg..
Der har indtil nu ingen problemer været med mælken, jeg har haft rigeligt til ham og de gange hvor han er blevet vejet, har han taget 200-225 gr på i ugen.
Hvis mælkeproduktionen nedsættes med suttebrikken, hvornår vil jeg så begynde at mærke til det? Jeg tror ikke altid han sutter rigtigt, og det er jo også lidt dårlige odds mht den fremtidige produktion..
Jeg mangler lige et par gode råd for at komme videre – og jeg håber at kunne komme til at amme ham uden brikkerne på et tidspunkt, da det vil gøre alting meget lettere. Men jeg ved bare ikke hvordan jeg kommer til det – men måske kan han med tiden lære det, måske når han bliver lidt større?
Håber du kan hjælpe mig lidt videre.
Kærlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.