Annonce

Annonce

Svar: Sove og flaske


20. september 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Det putteritual Felix har om dagen skal han også have aften og nat - det problem Felix har, handler nemlig om at han har brug for en ny søvnassociation. Lige nu er hans søvnassociation flasken og den er blevet uhensigtsmæssig, fordi han kun kan sove når han får den ... Det er ikke mælken eller teen han er afhængig af, det er selve flasken.

Det er rigtigt at han lige nu har brug for 3 flasker dagligt og at han i 10 måneders alderen normalt vil kunne blive skåret ned til at få 2 flasker - disse 2 flasker vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen.

Det er altså normalt flaskerne om dagen der forsvinder først, de erstattes af vand af kop og mere rigtig mad. I skal altså sikre jer, at han ikke søger flasken om natten, fordi han er sulten eller har brug for væske ...

Hvis jeres dreng er afhængig af flasken for at kunne sove, så har han det jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for os voksne ofte at læse i en bog, lytte til afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Hvis Felix er afhængig af flasken, så betyder det at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder ham flasken flere gange om natten.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres dreng vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er her vigtigt at jeres dreng er i stand til at komme videre i søvnen ...


Annonce

... uden at blive taget op og vugget og uden at få flaske. Altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra dig.

Mit forslag er derfor at du fortsat giver ham flaske inden han skal sove, ligesom en enkelt flaske omkring midnat eller tidlig morgen også er vigtig at bibeholde. MEN, det er vigtigt at han ikke falder fuldstændig i søvn med flasken i munden, han skal flyttes fra favn og over i sin seng - der hvor du ønsker at han skal sove, på et tidspunkt hvor han registrerer at det er der han puttes, så han forbinder det med stedet hvor han falder i søvn og er fuldstændig tryg ved det sted.

Det er altså vigtigt at han ikke længere falder i søvn med sin flaske og det er samtidig vigtigt at han ikke er vågen, når du putter ham, han skal være træt nok til at du forholdsvis let kan lulle ham til ro, der hvor han skal sove.

Det er præcis som du beskriver "Felix har altid haft svært ved at skifte mellem let og dyb søvn, og når han sover let vågner han og vil have en flaske". Felix forbinder flasken med at skulle sove, og når han så sover let, så registrerer han med sin underbevidsthed at alt er som da han faldt i søvn. Men det er det ikke - flasken mangler - og derfor vågner han op og falder først til ro, når han får sin flaske igen, sover videre, indtil han har næste søvnfaseskift og atter behøver sin flaske.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal altså give ham en ny søvnassociation, en ny måde at falde i søvn på - det kan være en putteklud, en måde du kærtegner ham på, beroligende ord eller lignende. Og altså meget gerne det I også beroliger ham med om dagen. Når han kan om dagen, skal samme ritual bruges om natten. Flasken skal altså erstattes af noget andet tryghedsgivende - og f.eks. meget gerne en putteklud, fordi den dufter af dig og samtidig har den fordel, at han selv vil kunne finde den i søvne om natten, når han sover let og har brug for den for at komme videre i søvnen ...

Gør det til en vane, at han skal have kluden hver gang han trøstes, puttes og får flasken. Trap stille og roligt ned i mælkeindtag, så han får mindre og mindre i den flaske du vil skære væk og sørg for at kluden er der samtidig. Kluden skal så overtage flasken mere.

Og så skal du som sagt sikre dig at han får væske nok hele dagen igennem, hvis han ikke drikker nok om dagen må han naturligt søge at dække sit væskebehov om natten ...

Rigtig meget held og lykke med ham :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce