Svar: Bearbejde en sorg
Kære Lotte
Jeg er oprigtigt ked af at høre, at I har mistet jeres lille dreng, det er som du skriver en stor sorg, det er usigelig hårdt og jeg er meget ked af det på jeres vegne.
Det er en naturligt svær tid for jer alle at komme igennem, det lille barn I havde glædet jer til, alle tankerne, drømmene om det hele, alle forberedelserne, - intet blev som I havde tænkt og det er helt naturligt at I vil skulle reagere på dette og at du vil blive meget træt og også meget ked af det i perioder. Det er vigtigt at du lader dig selv have de følelser du nu får, og jeg vil anbefale dig at kontakte Landsforeningen Spædbarnsdød, som tilbyder forskellig form for rådgivning.
Du kan der komme i kontakt med andre familier, som har oplevet det samme som jer og foreningen er til alle der mister et lille barn - uanset om barnet mistet i graviditeten, ved fødslen eller i tiden efter.
Du vil opleve en enormt stor meningsløshed, hvorfor skulle dette ske for jer, og du vil føle et uendeligt savn og en uendelig tomhed, ved at skulle fortsætte livet uden den lille dreng, som I skulle have haft i jeres familie. Og det er så hårdt! Måske vil du også begynde at få selvbebrejdelser, begynde at se tilbage og tænke på ting du skulle have gjort anderledes, du vil måske føle at det er din skyld. Det er det ganske givet ikke, men følelserne er normalt og derfor er det godt at have nogen at dele dette med, som selv har stået i situationen. Det vil hjælpe dig til at komme igennem det og naturligt til også at finde overskud til at tage dig af lille Oscar.
Oscar ved godt hvad en baby er og han har naturligt også et eller andet sted forstået, at I skulle have en baby og at den ikke kom hjem til jer alligevel. Men hvorfor og hvordan, kan han ikke forholde sig til. Han mærker dog tydeligt, at det her er noget I er kede af, det er noget alle omkring jer reagerer på og han vil naturligt prøve at forstå hvad der sker og vil naturligt også prøve at trøste ...
... dig og gøre dig glad, når han mærker at du er ked af det. Det er også derfor han prøver at smile, når han spørger til babyen i din mave - I har jo tidligere smilt og været glade, når I har talt om netop babyen og han kan ikke forstå, hvorfor alt er anderledes nu ...
Jeg kan godt forstå at du ikke vil tale for meget om liv og død med Oscar, det er naturligt fordi du et eller andet sted også vil skåne ham. Men det er vigtigt at du også informerer ham, for han vil alle steder kunne blive mødt med netop at have mistet sin lillebror, nogen vil kunne sige noget til ham og han har brug for at være forberedt ...
Hvad du vil sige og hvordan er altid individuelt, det er meget fint at tale om at lillebror er i himlen, nogle siger at barnet sidder på en stjerne ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være rigtig godt at læse bøger om liv og død, bøger om børn der mister eller børn der beskæftiger sig naturligt omkring døden. Der findes flere børnebøger - især billedebøger, der beskæftiger sig omkring døden. F.eks. "Små døde dyr" om Ester der finder en død humlebi og sammen med sin lillebror og en ven laver en begravelse. Det kan være bogen "bedstemor i himlen" om at miste sin bedstemor. Eller bogen "Op med humøret Emil" om Emil der mister sin kanin Belladonna, men mor hjælper ham med at finde sin egen måde at sige farvel på, og så går det bedre.
I kan sandsynligvis finde lignende små billedbøger der hvor I bor, som er ligeså fine og sagtens kan bruges ... :)
Det kan være en god idé at læse om andre børn og det at miste sådan mere generelt, fordi det er lettere at tale om andre end at tale om sig selv - og så kan du efter behov drage paraller til jeres situation og Oscar vil naturligt også komme og spørge ind til tingene hen af vejen, netop fordi han mærker at det her er okay at spørge ind til og også tale om :)
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, og jeg sender dig et stort stort knus herfra. Pas rigtig godt på hinanden alle tre!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!