Svar: Hysteriske anfald - 22 mdr.

---

Kære Mor

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres drenge lige nu og når man har tvillinger, så undres man naturligt over den forskel der er - for når det handler om udvikling, hvorfor sker det så ikke hos dem begge ...

Der er dog igen tvivl om at I sandsynligvis vil opleve det samme med lille O på et tidspunkt, men hans anfald vil måske være lidt anderledes - fordi han jo er anderledes, er sig selv :) Det ændrer dog ikke på, at det I oplever med lille F er helt normalt.

Det er rigtig svært at være barn på 1½-2 år og det er også rigtig svært at være forældre til børn i denne alder. Jeres drenge brager lige nu igennem selvstændighedsfasen, det der tidligere hed trodsalder (1-3 år) og det er en alder, som kræver utrolig stor omsorg, forståelse og støtte.

Når børn i jeres drenges alder rigtigt gerne vil noget og når tingene så ikke går som de havde tænkt, så får de det man kalder for et fortvivlelsesanfald. Det vil i vores øjne ofte være små ting, bagateller, men for barnet får den lille ting hele verden til at bryde sammen. Det kan være pakken med havregryn der er tom, det kan være æblet der er skrællet og det skulle have været skåret i både, det kan være skoene der driller ...

Disse anfald finder sted fordi nerveforbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen endnu ikke er udviklet og netop disse forbindelser er vigtige for at barnet kan håndtere sine store følelser. Når børn er fortvivlede, så er de slet ikke i stand til at lytte eller tale. De kan ofte kun give udtryk for deres fortvivlelse rent fysisk - følelserne kommer ud via fysiske handlinger og derfor lægger han sig ned, sparker, råber høje lyde, kaster sig rundt, banker hovedet i gulvet osv. Alle hans følelser, frustrationer kommer ud på denne måde.

Derfor kan du ikke tale med ham eller forvente at han er i stand til at lytte til dig, når han har det sådan, han kan slet ikke forholde sig til hvad du siger - men det betyder ikke at man ikke stadig kan berolige ham og roen får han, når han mærker at det er okay. Han skal mærke at I forstår ham og at det er okay at han har det som han har det, at I kan ...

---

---

... rumme det. Det betyder at I netop kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre på det og at I ikke tager det personligt.

Det er rigtig vigtigt at I sørger for at han ikke yder skade på sig selv og derfor vil I nogle gange være nødt til at flytte på ham eller give ham en pude under hovedet eller lignende, så han ikke kan banke hovedet hårdt i gulvet. Det er samtidig vigtigt at han mærker at I ikke sender ham væk eller er vrede på ham og det kan være lidt 'farligt' at sige "nu kan du ligge der til du er færdig med at være sur!", for det får ham jo meget hurtigt til at føle sig forkert. Han er jo ikke sur, men i oprør og er fysiologisk ikke i stand til at ændre på sin reaktion, fordi hans hjerne er umoden og det kan han jo ikke gøre for ...

Det er vigtigt at han hele tiden mærker, at I forstår ham. Det betyder ikke at han skal have sin vilje og at han skal bestemme, hvordan al ting skal være. I må f.eks. gerne sige nej, men I skal kunne rumme den frustration, der så følger med det nej som I giver. Hvis I kalder ham hysterisk "hold op med at være så hysterisk" så er det som at puste til ilden og han får det værre. Derfor er det vigtigt at I sætter ord på "såå skat, du bliver bare så ked af det lige nu, sååå", så han på den måde hører at I ser ham og forstår ham - og at det er okay, at han har det som han har det. I kan godt rumme ham og I kan godt bevare roen, selvom han selv har svært ved det.

---

---

---

Det er helt naturligt at han føler sin bror som en rival og at han nogle gange føler at han kommer i anden række - hvilket han også gør ... Sådan er det jo nogle gange, vi kan ikke være to steder på en gang. Men, når børn føler at de skubbes væk, så bliver de naturligt ofte mere klyngende i deres kontakt og derfor er det vigtigt at du stadig prioriterer ham og den lille dreng som han jo stadig er - du skal prøve at prioritere dem begge lige meget :)

Så det I oplever handler altså meget om alder og udvikling og der sker som sagt rigtig meget nu og især de næste 1½ år frem ...

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---